Udskriv

Elektromagnetisk afkobling

afkobling1

Af Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 De fleste vil nok være enige med mig i, at det ikke er sjovt ret længe bare at køre rundt med den samme række vogne på slæb hele tiden. Skal vi efterligne virkelighedens baner og lave ”plankørsel” på modelbanen, skal der rangeres, sættes vogne på og kobles vogne af. Det kan være ved perronerne, på godsbanegården eller måske på et sidespor hos en virksomhed.

Jeg har længe ønsket mig mulighed for at kunne afkoble vogne forskellige steder på min modelbane, men vi kan jo ikke som i virkeligheden kravle ind mellem vognene og koble af og på, og jeg synes, at de afkoblingsskinner, vi kan købe til de forskellige skinnefabrikater, er unaturlige og voldsomt iøjnefaldende med store drev liggende ved siden af sporet, og deres placering skal helst fastlægges allerede, når sporplanen laves, ellers kan det give problemer.

Hvis banen, som min, for en stor del allerede er bygget, når behovet melder sig, er det meget vanskeligt at indbygge sådanne afkoblingsskinner de mange steder, der kunne være brug for det.

Det kan selvfølgelig klares ved, at ”Den Store Hånd” kommer ned fra himlen og klarer sagen ved at løfte en af vognene og dermed adskille koblingerne, når det kræves, men det er ikke særlig fikst – eller virkelighedstro - og ”hånden” kan normalt heller ikke nå alle steder på anlægget.

Jeg har derfor arbejdet med at finde et alternativ til de færdige afkoblingsskinner og har for nogen tid siden gjort en lille "opfindelse".

leif1

Det er en elektromagnetisk afkobling af lokomotiver og vogne.

magnetpåvogn1

Ideen er at montere en elektromagnet i sporet de steder, jeg gerne vil kunne afkoble, og sætte en magnet på koblingerne. Så kan elektromagneten, når den aktiveres, påvirke magneterne og derved adskille togstammen.

Mit system virker således:

Koblingerne:

 

På undersiden af hver kobling pålimer jeg en lille magnet. Jeg anvender en magnet, der er rund, 2 mm i diameter, og 2 mm tyk, altid med "nordpol" nedad. 

5257

Jeg har brugt magneter af type S-02-02-N, som jeg har købt hos Supermagnete.de.

magnetpåkobling1

Elektromagneten under skinnerne genererer en "nordpol" opad. Koblingens magnet skal derfor have en nordpol nedad, så denne "nordpol" mod "nordpol" bevirker, at koblingen hæves.

påsætning1

Det er altså vigtigt at vende koblingsmagneten rigtigt. Til det formål har jeg konstrueret et påsætningsværktøj, som består af en tilpasset hårklemme, hvorpå jeg har limet en magnet med nordpolen væk fra klemmen. Herpå kan jeg nemt tiltrække den magnet, som skal sættes på koblingen, så den automatisk kommer til at vende rigtigt.

påsætning2

Så får den en klat lim og sættes på plads, og klemmen holder den så fast, til limen er tør. Jeg anvender en sekundlim af ”GEL-typen”! Det bliver hurtigt en rutine, og til sidst går det nemt og hurtigt.

Elektromagneten

Elektromagneterne har jeg selv fremstillet af en 4 mm jernskrue og ca. 1000 omgange 0,4mm kobbertråd.

spole1

Fremstilingen sker således:

På en 4 mm jernskrue, ca. 40 mm lang, monteres 2 pertinax/isolit-skiver ca. 25 mm i diameter med ca. 25 mm afstand. Fastgør dem med alm. møtrikker.

Imellem skiverne vikles lakisoleret kobbertråd - ca. 1000 omgange. Jeg gør det ved at spænde skrueenden i en boremaskine og så bare køre løs, indtil spoleformen er fyldt op. Da jeg bygger på 10 mm underlagsplade, er der netop skrue nok til at nå op mellem svellerne.

Kobbertråden skal være isoleret, ellers kortslutter den bare den strøm, man sender igennem. Kobbertråd fås rå, fortinnet og lakisoleret, men det er kun den sidste, der kan bruges til formålet.

I stedet for Pertinax eller isolit kan man anvende et stykke tynd printplade eller lignende, evt. Glasfiberplade af en art, - men vigtigt, at det er et materiale, der ikke smelter alt for let, da spolen kan blive lun! Dette materiale må så enten skæres, klippes eller stiksaves til passende rundeller.

Elektromagneten forsynes med ca. 30V DC fra en ekstern trafo. Strømforsyningen på 30 v DC har jeg taget fra en gammel printer.

Der er ingen begrænsninger i antallet af afkoblingssteder, en sådan strømforsyning kan klare, da man jo i princippet kun afkobler eet sted ad gangen.

spole2

Hvis man ikke har lyst til at fremstille elektromagneterne selv, kan man købe færdige elektromagneter f.eks. på ebay. Jeg har prøvet en egnet elektromagnet, som har ebay.com-varenummer: 331701798860, og er beregnet for 12v DC. I praksis har jeg eksperimenteret mig frem til at forsyne magneten med 18v DC, hvilket ikke skader magneten (det er jo kun kortvarige impulser), og samtidig giver en kraftig og effektfuld afkobling.

Magneten er forsynet med et gevindhul, som jeg borer op til et 4mm ”frihul”.

Som jernkerne og til at montere elektromagneten under sporet – uanset om man køber færdige elektromagneter eller laver dem selv - anvendes en 4mm jernskrue, som bør gøres så blød som muligt.

Jernskruen, som er hård, kan gøres blødere ved udglødning. Smid skruen i et bål, en havegrill eller opvarm den med en gasbrænder, så den udglødes, og lad den så køle langsomt ned. Det giver blødt jern og en god formidling af magnetismen.

Montering

Da afkobleren ikke skal have elektrisk forbindelse til skinnerne, kan den anbringes overalt på anlægget, hvor det ønskes, og det er uden betydning, om banen er analog eller digital.

Jeg monterer elektromagneten på anlægget ved at bore et 3-3,5 mm hul, hvor afkoblingspunktet skal være, midt mellem skinnerne, og mellem to sveller.

skrue2

Derefter skærer jeg gevind i træunderlaget med en 4 mm snittap/ gevindskæreværktøj.

skrue3

Så skrues den færdige magnetspole ganske enkelt op nedefra, således at skrueenden bliver ca. i højde med svellerne.

skrue1

Skrueenden før bemaling.

Denne skrueende kan herefter males eller skjules med skærver.

Funktion:

kobling1

Et almindeligt afkoblingsforløb sker ved, at man ganske enkelt trækker vognstammen langsomt fremad og aktiverer elektromagneten, lige før koblingsparret er ved magneten. Afkoblingen sker så ved, at de magnetiske kraftlinjer fra elektromagneten fra naturens hånd bidrager ved at LØFTE den magnet-kobling, der er lige over elektromagneten, og samtidig HOLDE den kobling NEDE, der er lidt væk fra elektromagneten, og således skaber en effektiv og fejlfri afkobling.

kobling2

Hvis permanentmagneterne er limet præcist under koblingerne, vil den kobling, der befinder sig over elektromagneten, altid løfte sig.

Det er bedst at køre langsomt hen over afkobleren, hvilket vel også er det naturligste, idet afkobling i den virkelige verden sker under rangering, og når toget holder stille.

Hvis mine retningslinjer er fulgt, skulle afkobleren virke HVER gang. Hvis du lader en enkelt løs vogn med magnet på koblingen stå lige over magneten, SKAL denne kobling naturligvis løfte sig, Hvis den gør det, men ikke gør det ved et afkoblingsforsøg med to vogne, er der noget, der "holder koblingerne fast i hinanden". Så må du tjekke koblingerne.

Der skal nødvendigvis være monteret magneter på alle vogne og lokomotiver, der er med i afkoblingsforløbet, så det nemmeste er simpelthen at sætte magneter på alle vogne og lokomotiver i samlingen med det samme, medmindre du kører med faste togstammer, f.eks. personvogne, hvor du så kan nøjes med at sætte magnet på de ”ydre” koblinger.

Metoden fordrer, at selve koblingen er umagnetisk, men da jeg bruger den almindelige ”Arnold-standardkobling” af plastik, er det problemløst.

Jeg har ikke testet min afkobler på andre koblinger, og kan derfor ikke garantere, at den vil fungere tilfredsstillende med f.eks. metaludgaverne af standardkoblingerne eller med kortkoblinger, som ikke kobler ”op og ned”.

Afkobleren kan ses i funktion på denne video:

Hele processen kan virke lidt indviklet, når man læser om det, - men er i realiteten såre enkel. Jeg kan fortælle, at det virker rigtig godt, og tilføjer et spændende og realistisk element til ”legen”!

Rigtig god fornøjelse!