Udskriv

DMJU udstilling 2014

Årets DMJU-messe fandt sted i Kolding og blev afviklet i weekenden 5.-6. april.

Det var som altid et godt mix af forhandlere og klubanlæg, lige fra spor 1 til skala N. Det er selvfølgelig for størstedelen "Tordenskjolds soldater" eller "same procedure as last year" om man vil. Forhandlere fra nær og fjern, store forretninger og små producenter. Felderbanen var selvfølgelig mødt op på hjemmebanen, og der var Hobbykæden, Togcenter Gentofte, Tog og Tekno, Dekas, Epokemodeller, Vejlesen Hobby og mange flere, ialt 27, se hele listen på DMJUs hjemmeside.

På klubsiden var der store H0-anlæg fra Modulsammenslutningen, Herningegens Modeljernbaneklub, "Gudenåen", MDJK, Sydvestjysk modeljernbaneklub, MJK Stationsbyen og flere, se også her hele listen på DMJU-siden.

Skala N var repræsenteret med to store anlæg, "togcafeeN" og Nmodulgruppen, jeg var med hos sidstnævnte.

Der var mange besøgende begge dage - flest om lørdagen - og det blev ved lukketid oplyst, at der var kommet ca 500 flere besøgende end sidste år. Flot.

Publikums spørgelyst var stor ved de mange klubanlæg, og den tilsvarende købelyst var vist ikke mindre ved forhandlerne. Der blev præsenteret flere nyheder - alle i H0 - bla. fremviste to producenter hver sin version af en Hios-v godsvogn.

Der er ved at komme liv i vores hobby igen.

Der er allerede mange fotoreportager på nettet, så jeg vil henvise til dem vedrørede de store sporvidder - der er links nederst på siden - og bringe nogle indtryk fra skala-N.

Der var stor interesse for skala N ved vores stand det meste af tiden, vi lå lige ved indgangen, så alle folk kom forbi her og var spørgelystne og ville vide alt om modulbyggeri og digitalisering - og det faste  "er det nu ikke for småt?".  Der var mange både unge og voksne, som ville i gang med modelhobby og så skala N som en mulighed, så der blev snakket og vist frem, medens togene kørte.

Det var godt at få hilst på en del af de mennesker, jeg ellers kun har kontakt til via itnernettet, selv om det kun blev til en kort snak, folk skulle jo videre ind og se det hele. 

bram1

Tranbjerg Station hos Nmodulgruppen.

bram2

Der var mange børn med mødre blandt publikum

bram14

Et eller andet går vist ikke helt efter (køre-)planen.

bram17

Hans stillede nogle oprangeringsforslag op på et modul...

bram15

og straks var der "bid".

Også TogcafeeN havde stort besøg begge dage, og folk viste stor interesse, så N er bestemt ikke glemt.

bram4

 En af togcafeeNs langsider med en flot station. Inde i "boksen" skimtes opstillingsbanegården.

bram9

 En kirke med kirkegård. Fin detalje.

bram3

 et lille sidespor

bram11

 En ægte, dansk vejunderføring

bram6

Og også Terkesbøl station med flag og stationsforstander.

bram18

Bygningen af modulet med denne station kan læses her på skala-n.dk
i hvert fald begyndelsen. Måske får Steen en dag tid til at gøre historien færdig.

Togcafeens medlemmer er kendte for at lave flotte modeller, som ofte er hjemmebyg fra bunden. Her er nogle eksempler.

bram8

Mx fra OHJ på vej med persontog

bram10

S-maskine

bram16

 Triangel

bram5

 tankvogne fra Dansukker

bram12

 og seneste model er denne Do postvogn, som mangler lidt endnu.

En god weekend, selv om jeg måtte stå tre en halv time på DMJUs stand søndag eftermiddag, medens DMJU holdt generalforsamling. Den blev noget af et rivegilde og trak ud, og den sluttede med, at hele bestyrelsen trak sig i protest mod formanden, så der måtte vælges en ny bestyrelse.

Herom kan der senere læses meget andre steder, så lad os nøjes med at konstatere at i hvert fald en ting endnu er ved det gamle,

bram7

Viggo Hejlesen er endnu ikke udstoppet. 

Se meget mere om udstillingen her:

www.my1287.dk

Svmjk - lørdag

Svmjk - søndag

nomisdk

danskmodeltog