Udskriv

DSB MF med motorbivogn FD

af Peter Mose

Heljan har lavet nogle flotte og meget roste modeller til HO folkene. I skala N må vi selv bygge.

I 1927 anskaffede DSB med baggrund i gode erfaringer med de 3 MA Triangelvogne, der var leveret i 1925, en stor serie Triangel vogne. De fik litra ME. Allerede i 1928 skete der små forbedringer, og litra blev på denne udgave MF. Der blev i alt leveret 35 Triangelvogne.

5 stk. af MF vognene blev i 1950 udstyret med dieselmotor og MO- tagkølere; de fik litra MC. De tre udgaver er i model stort set ens med få forskelle: tagkølerarrangement, antal batterikasser og frontlanterne.

Til motorvognene anskaffedes bivogne litra FD og FE. FD er den mindste og har næsten samme mål som Triangel vognen og vi får bygget et fint harmonisk sidebanetog:

DSB MF56

MF 56 i Struer 1939. Billedet lånt fra jernbanen.dk, hvorfra data på personvogn litra FD også er hentet.

Til hjælp for byggeriet har jeg studeret i motormateriel 1, udgivet af Dansk Jernbane Klub i 1976, artiklen på side 20 i Lokomotivet nr. 107, samt billeder og data på jernbanen.dk. Heljans modeller har hjulpet ved valg af farver.

Da tegningen i motormateriel 1 og tegningen i Lokomotivet adskiller sig med hensyn til afstanden fra foraksel til puffeplanke, har jeg valgt at lægge tegningen i motormateriel 1 til grund for min model.

skalamål 1:1 1:160 model
MF
Lop 11330 70,8 71,5
akselafstand 5900 36,9 37
bredde 3100 19,4 19
overhæng for 2580 16,1 15,5
overhæng bag 2870 17,9 19
FD
Lop 10530 65,8 69
akselafstand 6000 37,5 37
 

Motorvogn Litra MF

Valg af undervogn og motor.

Undervognen hos Triangel ligner stort set en to akslet person- eller godsvogn. På lager havde jeg en Minitrix kølevogn med ølreklame. Minitrix har lavet et stort antal varianter af denne vogn, f. eks. katalog nr. 13961. Den har en akselafstand på meget nær 37 mm. Afstanden fra aksel til puffeplanke er dog en anelse for kort.

trix13961

Vognkasse og aksler fjernes. Trinene imellem akslerne skæres af.

 

Havde jeg haft en Minitrix skinnebus VT 98, så havde jeg taget motor og mekanik fra den. Akselafstanden passer fint, og den har en god trækkraft. Og hjulene har en passende størrelse. Men....

vt98

...jeg havde en Arnold E69 på lager. Den blev slagtet. Resultatet blev en omfattende tilpasning, kun træk på en aksel og dermed ringe trækkraft, som på forbilledet. Dog nok trækkraft til at trække FD vognen.

HPIM3068

E69'ern blev adskilt totalt. Sidevangerne og puffeplankerne skæres af. Akslen modsat motorsnekken og de små tandhjul mellem akslerne skal ikke bruges igen, da den forreste aksel skal sidde i akselgaflerne fra kølevognen.

Undervognen fra kølevognen skæres over lige bag fjederbukkene i en ende. Og nu skæres der så meget ud imellem vangerne, at chassiset fra E69 kan lægges ned i rammen. Akslen skal passe nøjagtigt ud for akselkasserne. Når alt er tilpasset, limes de to dele sammen. Til sidst limes den amputerede del med puffeplanke på motorchassiset, så LoP bliver 72 mm. Der bliver et lille gab på ca. 2,5 mm som må udfyldes med et par små stykker ramme, fremstillet af Evergreen stripe.

HPIM3073

Hjulene var for store på E69, så de blev skiftet ud med hjul fra en bogie til en Arnold personvogn. De var ø 6 mm, i metal med isoleret nav. Også hjulene på den anden aksel er af denne type, så der kan blive strømoptag fra alle hjul. Der må loddes et par forlængelser på E69'erns "strømsko". For at fastholde motoren lavede jeg et lille bånd, som spændes fast med skruen, der også holder drivakslen på plads.

Der blev kun plads til den ene originale blyvægt, og en prøvetur med undervognen viste, at mere vægt var nødvendig. Herom senere.

Hvis en VT skinnebus anvendes, skal der også laves et tilsvarende arbejde for sammensætning med undervognen fra ølvognen.

Vognkassen

Vognkassen er fremstillet af Evergreen plastic sheet, Item No.  2020. N scale 3 ¼ " bræddebredde. 0,5 mm tyk.

Som nævnt er målene taget fra tegningen i motormateriel 1.

Vognkassemål1

Vinduerne i passagerafdelingen er udskåret 6 x 6 mm. Toiletvinduet 3 mm, og vinduet i døren til pakrummet 2,5 mm.

Siderne limes udenpå gavle og tværvæg. Under vinduerne limes en liste af 0,5 x 0,28 mm stripe.

Fronten har et par knæk, så hjørnerne er ca. 1,5 mm længere tilbage end den midterste del af fronten. Knækkene går igen i taget, der også spidser til fremad.

For at gøre vognkassen stabil, er der limet en plade i loftet, og en forstærkning i bunden af hver side.

snit1

Taget.

For at taget skal ende med den rigtige facon med fald til alle sider, skæres en firkant ud af alle fire hjørner. Og det forbukkes til korrekt profil.

Triangeltag

HPIM3075

HPIM3199

De åbne hjørner fyldes op med små stykker plade. Og endelig laves taget færdig med spartelmasse og slibning. Husk også at lave huller til tagventiler og skorsten. Under tagventilatoren til toilettet skal der laves en lille forhøjning. Der laves et  0,5 mm hul til en frontlygte, der laves af et stykke rundt plast.

Tagsikkerne er lavet af 0,2 mm kobbertråd taget fra en ledning.

Endeperronen limes på vognkassen. Gulvet er lavet af sheet rille 1 mm, bagstykket af glat plade, stolperne af 0,3 mm stripe og lågerne af havehegn til skala Z.

Køleren er lavet af mange små stykker plast. Selve kølerlegemet er en del af en dørkplade til en HO bil. Bemærk den tværgående holder til frontlanternen.

Frontkøler2

Så har vi ME i fabriksudgave.

MF havde tagkøler fra fabrikken. Tagkøleren er ligeledes lavet af mange små stumper, heriblandt dele af førnævnte dørkplade. Rørene til tagkøleren er lavet af 0,3 mm messingtråd. Husk de skal gå igennem taget ved frontruderne.

Tagkøler2

Undervognsdetaljer. Der skal være en batterikasse, en kakkelovn og et afløb fra toilettet. Batterikasse og kakkelovn skæres ud af firkantprofil 4 x 4 mm. Der limes nogle små stykker stripe på batterikassen og et lille stykke på kakkelovnen (for at illustrere fyrlåge).

HPIM3231

snit2

Afløbet fra toilettet laves af et stykke 1,5 mm rund plastik.

Og endelig skal der laves trin ved perron og døre til pakrum. De laves af stripes 1 x 0,5 mm. De øverste trin limes til vognrammen. Det nederste trin ved pakrummet limes fast på aksellejet og fjederbukken. Der må laves et lille hak ved fjederbukken, så trinet kommer til at sidde parallelt med vognsiden. Til det nederste trin ved perronen laves en holder, 0,3 mm rund stripe, som fastgøres på indersiden af rammen. Trinet skal limes til den nye holder og til det bibeholdte trin fra kølevognen.

Triangeltrin

Bemaling og litrering.

Vognkassen males først med gul farve. Så med brun i varierende tykkelse og farvetæthed. Og endelig med en gang halvmat lak. Så får man en fin teaktræs farve. Taget er malet med farve fra Hobby Trade, RAL 7032. Køler, solskærm og øvrige metaldele på vognkassen er malet lys orange. Farven har jeg valgt efter studie af Heljans model. Jeg er lidt i tvivl, om den er korrekt.

Når malerarbejdet er færdigt, limes tynd klar plast på indersiden over alle ruder.

Litreringer har jeg ikke fundet. Så enten må det bare blive DSB, eller komplet litrering ved noget vanskeligt klippe-klistre.

Ekstra vægt.

snit3

For at give tilstrækkelig vægt, må der lidt mere bly i forenden. Jeg formede en lille klods, der samtidig illuderede motorkassen. Netop så stor, at den udfyldte hele gulvet i fører/pakrum. Motorkassen må kun nå underkant af vindue.

Bivognen litra FD.

På lager havde jeg en Arnold personvogn, katalog nr. 3040. Den har dimensioner, der ligger meget tæt på motorbivogn FD. Og så har den en stige, som nemt kan tilpasses for montering på fronten af Triangel'n. Den er en anelse for lang, men det ses ikke på den færdige model.

3040

På undervognen fjernes de to lufttanke. I øvrigt bibeholdes undervognen som den er. Man kan vælge at bygge en ny vognkasse på samme måde som til motorvognen, eller bygge videre på den eksisterende vognkasse. Jeg valgte den sidste løsning.

Vognkassen er let at skille fra undervognen. Vinduerne fjernes, taget og siderne slibes glat og der skæres et stort hul i hver side, 7 mm højt, en mm fra hver gavl og en halv mm fra taget.

To nye sider fremstilles med 5 vinduer og liste under vinduerne.  De limes udenpå vognkassen. Så får den samme bredde som motorvognen. Et nyt tag bygges op som beskrevet ovenfor. 1,5 mm højere på midten end originaltaget.

HPIM3222

Ved perronerne skal der monteres støtter under taget. Bor huller ø 3 mm i undertag og perrongulv. Lim støtterne fast i taget, når en prøvesamling har vist, at støtterne står lodret. Hvor stigen har været monteret skal der laves håndtag og aksel til skruebremse. Igen har jeg brugt del af Arnold gelænderet.

Bivognen havde som motorvognen kakkelovn og batterikasse. Husk skorsten på taget. Og rundjerns forstærkning af rammen.

bund

HPIM3242

Vognkassen males i teakfarve som beskrevet ovenfor. KM-Tekst har litrering til skala HO, men jeg har fået oplyst, at den ikke er leveringsklar i skala N.

Inden vognen samles skal der limes et par stykker klar plastic bag vinduerne.

Og så er togsættet klar til at blive sat i drift.

21stor

MF med bivogn under udkørsel fra Hedekilde station. Klikbart billede.

Kilder:
Motormateriel 1, DJK 1976 ISBN 87-87050-001-3
www.Jernbanen.dk
Lokomotivet nr. 107