Udskriv

Hobbymessen 3. - 4. november 2007

 IMG 0708x

Containerskib bygget af legoklodser

2007 må være det store hobbymesseår, for der er jo modeltogsmesse/salgsmarked/udstilling hele tiden...

Togdillen afholdt for fjerde gang Hobbymesse (og tidligt julemarked) i Valbyhallen, så jeg og de ligesindede drog igen afsted med DSB for at bese sagerne.

Der var ikke meget nyt at se, og udsigterne for skala-N er desværre ikke opmuntrende, herom mere nedenfor.

Messen rummede som sædvanlig mange forskellige og interessante ting. Modeltoget udgjorde også denne gang størstedelen af messen, men der var også skibe, biler, fly, dukker, frimærker, sporvogne, traktorer.

 IMG 0716x

Der pløjes til glæde for publikum

Modeltraktorklubben, som havde en stor gyllevogn som vartegn uden for Valbyhallen, havde en fin udstilling, hvor trækplasteret var en fjernstyret traktor med vendeplov, som pløjede løs i en sandkasse og vendte ploven til glæde for et tætpakket publikum.

De store trucks kørte igen rundt i hallen mellem publikum, og der blev fløjet med fjernstyrede helikoptere på en af standene.

IMG 0770x 

Containerskib i 1:200.

Vallensbæk Modelskibs Klub viste mange flotte modeller, blandt andet dette containerskib i skala 1:200, nogenlunde passende til skala-N - måske endnu bedre til skala Z.Det er et byggesæt fra Graupner, og det har taget omkring seks uger at bygge modellen, som er bygget som standmodel uden maskineri, men så er der også bygget hver dag. Flot model!

 IMG 0774x

På togdillens stand så jeg efterfølgende byggesættet til en ikke urimelig pris, så jeg var fristet, men det blev nu ikke denne gang.

På modelbanedelen var mange forhandlere, store som små, og en del store anlæg.

IMG 0727x 

Midt i hallen et meget stort skala 0-anlæg fra en klub, som tilsyneladende hedder "De udstillede genstande må ikke berøres" for det stod på skilte overalt på anlægget, og andre skilte eller navne kunne jeg ikke få øje på.

Der var tog i næsten alle størrelser (især store)

 IMG 0742x

Foreningen Toget

IMG 0762x

Togklubben 1:32

Alle de store producenter havde en stand.

IMG 0745x

Heljan viste (selvfølgelig) den flotte containerkran

IMG 0758x

og havde et lille diorama med den digitale drejeskive.

IMG 0764x

Herudover var der E-maskinen i H0

IMG 0746x

og My i skala 0. Flotte modeller.

 

Hobbytrade havde desværre ikke skala-n med på messen, men viste lige som i Fredericia forskellige H0-modeller, prototyperne til MT og sukkervognene, samt D-maskinen, som endnu ikke er i handelen, den skulle dog komme før jul, forsikrede Hobbytrade.

Epokemodeller viste den nye H0-drejeskive, indtil videre til analog drift, men der arbejdes på en digital version.

IMG 0738x

Drejeskiven kan lige tage en D-maskine.

IMG 0736x

Roskilde remise i gule sten - den kunne også fås i røde sten. Det er H0.

Her var også Roskilde Remise i laserskåret pap. I H0 desværre, men Per oplyste, at en skala-n version er lige på trapperne.

IMG 0734x

Der var huse til skala-n, bl.a. et ledvogterhushus.

IMG 0749x

Togdillens store stand var opbygget som en labyrint.

Togdillen, som jo er arrangør, havde messens suverænt største udstilling med alt hvad hjertet kan begære af modeltog, byggesæt, stumper, dimser, dingenoter, maleudstyr, blade og tidsskrifter og..og...og...mon Lars har købt hele Heljans lager af byggesæt?  sådan så det ud.

Der var sort af mennesker på standen, og der blev kigget og købt hele tiden.

Og så til skala-N:

IMG 0755x

Med kendermine udsøges de flotteste modeller...

Togdillen havde et meget stort udvalg af skala-N, især Minitrix og egenproduktionen af overdele, lokomotiver og vogne. Her var Mz, My, Mx, Me, MT og EA-lokomotiver, B-, An-,Bn-, Bns-, CP- og CPS-vogne, postvogne, privatbanetog og umalede overdele til det hele, lidt til og meget mere, bl.a. MR. Desværre var der ikke som lovet færdige MR-modeller på udstillingen, men de kommer, lovede Lars.

Næste projekt er MK/FK overdele, og også her kommer der færdige modeller - måske. For de færdige MK/FK sæt i H0 har ikke solgt helt så godt som ventet.Men Lars Weidich har bestemt ikke tabt modet hvad angår skala-N, tværtimod. Og det var godt at se, at der var stor interesse for modellerne.

Tog & Tekno arbejder stadig med MH-projektet, men antallet af bestillinger er lige i underkanten, selv om der stadig kommer nye, så der regnes på projektet. John Olsen skal til drøftelse af bl.a. dette projekt i Kina i næste uge, og så afgøres det, om modellen kommer.

Hobbytrade har sat O-vognen på stand-by, kunne Kaspar fortælle. Kalkulationerne har vist, at modellen ikke vil blive rentabel med det antal, der forventeligt kan sælges. Vognen er svensk, men vognen i H0 har solgt dårligere end forventet i Sverige (men ret godt i Danmark), så Hobbytrade vil indtil videre satse på mere salgbare modeller i H0, både af tidsmæssige og økonomiske grunde, så må skala-N komme senere. Skalaen er ikke glemt, men altså nedprioritet.

Så optimismen har desværre ikke bidt sig fast hos andre end Togdillen.

Med de mange arrangementer i årets løb hvor det meste er set før, kunne man frygte, at publikumsinteressen var dalende, men det var min opfattelse, at denne messe var bedre besøgt end den seneste i april måned, der var mange mennesker og trængsel ved de fleste stande det meste af dagen.

IMG 0769x

Også pigerne har interesse for modeltog.

Hvis søndag også kan samle et godt publikum, må hobby- (modeltogs-)interessen være intakt herhjemme.