Udskriv

 

Professor Kerstings 8 mm bane.

 
tekst

Professor Walter Maria Kersting (1889-1970), som var professor i "Künstlerische und technische Formgebung" i Køln, var en af Tysklands kendteste industridesignere. Kersting designede bl.a. de første telefoner af bakelit og  den tyske radio, "Volksempfänger", også kaldet "Goebbels Schnauze", som fra 1933 og frem blev produceret i milliontal og var et nyttigt redskab for den politiske propaganda.

Kersting stiftede efter afslutningen af 2. verdenskrig selskabet "Kersting Modellbauwerkstätten GmbH" sammen med tre sønner. Selskabet lavede design og formgivning af biler, men Kersting havde også interesse for modeljernbane, og i 1948 kunne han på eksportmessen i Hannover præsenterede en ægte nyhed, nemlig en modelbane i skala 1:180 eller spor "K" (for Kersting).

Banen var en nyskabelse i forhold til de gængse modelbaner, som var spor 0 eller 00 (H0), dels på grund af den lille størrelse, dels på grund af den meget avancerede teknik, som også ville kunne gøre sig i dag.

Modelbanebladet MIBA skrev begejstret om banen:

På Messen i Hannover blev den elektriske modeljernbane i spor K = 8 mm for første gang vist frem for offentligheden. De besøgende vil huske, at toget kørte gennem hylstret fra en tændstikæske! Denne bane beviser, at alt det, man kan lave i de store størrelser, også uden problemer kan laves i 1:180. Da skinneafstanden i spor K er meget mindre end i spor 00, behøver man kun en femtedel af den plads, spor 00 kræver. Mange vil sikkert ønske sig en sådan bane, men den er endnu ikke i handelen.

Walter Maria Kersting gav i MIBA og tidsskriftet "Natur und Technik" følgende beskrivelse af banen:

billede1x

Foto fra MIBA

Spor K er lineært målt halvt så stort som det velkendte spor 00, altså 8 mm bredt. Lokomotivet fylder kun en femtedel af et tilsvarende lokomotiv i spor 00, så det var nødvendigt med en helt ny konstruktion for at få plads til alle kontakter mv.
De to køreskinner leder såvel kørestrømmen som strøm til relæerne. Den ellers normale midterskinne er valgt fra, da den ikke findes hos forbilledet. Driftsspændingen er 18 volt. Skift af køreretning sker efter et nyt patent uden tvangsomskifter. Det 2C1 lokomotiv, som blev vist på messen, viser vekslende med køreretningen hvidt lys foran og rødt lys bagpå. Lokomotivet drives af et snekkedrev med stor udveksling, så hastigheden kan reguleres inden for meget vide grænser.

De forskellige lokomotiver kobler automatisk ved fjernstyring vognene på og af i begge ender og på et vilkårligt sted på strækningen, uden at nogen hånd berører modellerne. De enkelte vogne kan ligeledes kobles fra hinanden på bestemte steder på anlægget, så der kan rangeres fuldstændigt ved fjernstyring. Koblingerne er en ny konstruktion, delene er ens og symmetriske, så man kan koble vognene i begge retninger, ligesom man kan skubbe vognene væk efter afkobling.

pult2

Foto fra Natur und Technik

Styrepulten, som blev vist på messen, samler ligesom på de mest moderne anlæg kørekontrol, omskiftere og sportavle i en enkelt enhed på størrelse med en rejseskrivemaskine, som kan gøres større ved at sætte flere enheder i række.
Banestrækningen er opdelt i blokafsnit, og kontakterne på styrepulten muliggør kørsel med flere lokomotiver. Alt efter skinnenettets omfang kan man indsætte lige så mange lokomotiver, som der er kontakter. Det viste anlæg er beregnet til to lokomotiver.

På sportavlen vises strækningerne i formindsket størrelse. Ethvert blokafsnit, som er strømførende, lyser som farvede striber. De enkelte lokomotiver er tildelt den tilsvarende farve. Hvide lamper viser hele tiden under kørslen togets position på anlægget. Enhver fartkontrolknap er således forbundet med et bestemt lokomotiv.

billede2x

Foto fra MIBA

Sporskifterne fjernstyres fra pulten, og sporskifternes aktuelle stilling kan hele tiden ses på panelet. Signaler på stop vises med rødt lys på panelet, og alle signaler kan betjenes fra transformatoren, de åbner sig for det kommende tog og falder på stop, når toget er passeret. Signaler ved forkert stillede skiftespor er på stop og toget standses automatisk.

Og MIBA afslutter:

I den lille målestok er udformningen af landskab, bygninger, broer og dæmninger nemmere at lave.

Messeanlægget i spor K var, selv om det var et transportabelt kuffertanlæg, på enhver måde indbydende og kunstnerisk gennemført: banegårdsarkitekturen, broer og dæmninger, selv træerne er eksempler på, at man kan lave helt naturtro jernbanelandskaber.

I den tyske presse bliver ofte – sikkert ubevidst – givet det indtryk, at f.eks. amerikanerne er os overlegne i modelbanehenseende. De viser elektriske lokomotiver, som kan udstøde damp, gravemaskiner som arbejder rigtigt, højfrekvent fjernstyring osv., og det overses, at der også hos os kan frembringes helt fine ting.

Det er forholdsvis nemmere at forsyne store baner med meget apparatur, end at sørge for at en bane med et spor på 8 mm, smallere end fingerneglebredden hos en dame, kan have alle funktioner med. Funktioner, som overraskende klares i et lokomotiv på syv til ni kubikcentimeter via kun to strømskinner.

bladforsidex

Kerstings bane nåede på forsiden af "Natur und Technik" 1949, som også bragte en artikel om banen, "Die kleinste Eisenbahn der Welt".

Banen, der, som det fremgår, var endog meget avanceret for sin tid, kom desværre aldrig i produktion, og der er nu om dage ikke andet tilbage af Kerstings bane end omtalen i de to blade. 

Kilder:
Miba 1949, hefte 10
Natur und Wissenschaft 1949 hefte 23.
Wikipedia