Udskriv

Ardelt rangertraktor

PICT0046x

Ardelt 140 hos DSB Museumstog Randers 2005

I 1950 bestilte DSB 6 rangertraktorer hos Ardeltwerke i Tyskland. Traktorene, der var dieseldrevne, skulle afløse damplokomotiverne litra HS, der var meget gammeldags og dyre i drift. Erfaringerne med de seks traktorer Ardelt nr 101 - 106 var så gode, at DSB i 1953 bestilte yderligere 10 traktorer nr. 107 - 116 hos Ardeltwerke, idet DSB samtidig bestilte 10 stk nr. 117-126 hos Frichs i Århus.

I 1958 bestiltes endnu en serie på 20 traktorer hos Frichs, så DSB fik ialt 46 af typen i fire serier.

Traktorerne fra Frichs var en smule anderledes end de tyske, de var bl.a. længere, men havde samme ydeevne.

S01143x

Ardelt nr. 112 rangerer på en større station 1971. Foto Dansk Jernbanearkiv.

De første traktorer blev stationeret i København, Århus, Køge, Skanderborg og Ringkøbing og efterhånden, som de næste serier kom til, blev Ardelt et almindeligt syn på de fleste større stationer, hvor de blev brugt til oprangering af såvel gods- som personvogne. En video med Ardelt nr. 136 under rangering i Horsens 1989 kan ses her.

dalmose

Ardelt nr. 105 med lokalt godstog i Dalmose 1962. Foto Hans Gerner Christiansen.

Ardelt traktorerne pressede hurtigt litra HS ud, så denne type stort set forsvandt, Ardelt blev også brugt til godstogskørsel med lokale godstog især på sidebanerne, da traktorerne kunne klare 24 læssede godsvogne eller 48 tomme vogne og køre 60 km/t.

Efterhånden som godstransporterne blev centraliserede og godstogene blev større, brugtes MT og MH til rangerarbejdet og Ardelt gled ud. Traktorerne blev udrangeret i løbet af 1980'erne, den sidste - nr. 140 - dog først i 1990, hvor den tilgik jernbanemuseet. Nr. 135 står på Djurs Jernbanemuseum og flere maskiner er bevaret hos veteranbanerne.

112

Ardelt nr. 112 i Holbæk 1979. © jernbanen.dk 

Ardelt nr. 112, som blev leveret i 1954, blev hele sin levetid på Sjælland: Holbæk 1955, Hillerød 1960, Hellerup 1971, Slagelse 1975, Vordingborg/Helgoland 1978, Holbæk 1979, Helgoland 1980. 112 blev udrangeret 1988 og ophugget 1989.

 

En rangertraktor til provinsstationen.

Byg en Ardelt traktor serie 1. Epoke III.

af Peter Mose

PICT5642x

Når man dyrker epoke III og dansk, så er en Ardelt rangertraktor næsten et krav til bestanden af rullende materiel. Et byggeprojekt har været på ønskesedlen i mange år. Det har dog ikke været muligt at finde en rigtig god fabriksmodel, der kunne ombygges.

Nu har Hobbytrain lavet en model af det tyske standardlokomotiv V20, og udgivet det i mange varianter. Akselafstand, totallængde mm. stemmer overens med en Ardelt traktor. Jeg anskaffede modellen fra de østriske baner, katalognr. H2863, da den havde sort undervogn og sorte hjul. Men undervogn i tysk standard med røde hjul kan forsvares, da det også har været tilfælde på nogle Ardelt traktorer.

Tegninger og billeder i Lokomotivet nr. 96 var til stor hjælp.

Førerhuset på V20 er lidt kortere end det på Ardelt traktorerne. Til gengæld går taget på V20 ud over bagvæggen, taglængden på de to maskiner er næsten ens. Derfor kan taget genbruges. Men resten af overbygningen må erstattes.

Demontering af V20:

I æsken med V20 ligger en udførlig beskrivelse af korrekt adskillelse. Det kræver dog nogen fingernemhed.

PICT5421x

Førerhuset er nemt nok at få af, men motorkasse med fodplade er lidt besværligt. Når puffeplankerne er trukket af, må der lirkes meget forsigtigt.
Motorkassen er limet til fodpladen, de skal adskilles. Fodpladen skal genbruges, men motorkassen må kasseres. Som nævnt skal førerhustaget også genbruges. Det er nemt at tage af.

PICT5424x

Bygning af motorkasse:

Den originale motorkasse er metalstøbt og er med til at give vægt. Derfor valgte jeg at fremstille den nye motorkasse af tynd kobberplade. Den nye motorkasse skal både være smallere og lavere. Den kan dog ikke blive helt så lav som den burde. Så her må vi snyde lidt med målene, så det kommer til at se rigtigt ud.

PICT5593x

Et stykke 0,3 mm kobberplade 31,5 x 31,5 mm klippes og bukkes, så siderne bliver 10 mm høje. Husk at der skal være hvælvet top og rundinger ved bukningen. Det klares ved at bukningerne ikke laves helt 90°. Når så siderne klemmes så de bliver parallelle fås en fin hvælving.

Derefter klippes et stykke på 11 x 11 mm til front med hul for køler. Husk at tilpasse toppen så den passer til buen. Hullet til køler skal være så stort som muligt, helst 9,5 x 9,5 mm. Til sidst loddes de to stykker sammen. Køleren er lavet af et stykke dørkplade til en HO bil.

PICT5653x

Den næste udfordring er lemmene i motorkassen. Den store lem på toppen er lavet af et stykke øldåse blik. Sidelemmene blev efter mange forsøg med andre materialer lavet som kopi af den bageste lem på den oprindelige motorkasse. Kopierne blev lavet af køkkenfolie, "sølvpapir". Et stykke folie blev presset ned over lemmen på motorkassen. Pres blot med en finger eller et stykke skumgummi. Så får man et fint men skrøbeligt aftryk. For at give det lidt styrke hældes et par dråber tyndtflydende lim i bagsiden af aftrykket. Til sidst klippes de ud og limes på med sekundlim.

Ovenpå motorkassen er der også en lem. Den er lavet af et stykke øl-dåse plade. På 11 x 4,5 mm. Af samme materiale klippes fire små strimler, der bukkes til trin (de forreste). Alt limes fast med sekundlim. Og endelig skal der laves to håndbøjler på hver side af motorkassen. O,3 mm tråd. Husk et kølerdæksel, ca. 1 mm i diameter.

Den forreste bøjle ved stigen er ligeledes lavet af 0,3 mm tråd. Der bores et hul i hver side af motorkassen. Monteringen vender vi tilbage til.

Fodpladen.

Fodpladen kan genbruges med lidt tilpasning. På Ardelt traktoren er fodpladen lidt smallere foran førerhuset end ved V20. Der skæres ca. 1.2 mm af i hver side. De bageste trin kan ikke genbruges, så de skæres forsigtigt af. Lufttankene lod jeg sidde og fremstillede en ny til montering i højre side. De er med til at give fodpladen en lille smule styrke.

Når man skærer i fodpladen for at gøre den smallere, skal man ikke skære mere end det ser rigtigt ud. Og man skal være meget forsigtig ved de forreste trin, som gerne skulle blive siddende.
Nu kan motorkasse og fodplade limes sammen med en passende lim. Jeg bruger Plastic Padding Extreme. Pas på det kun bliver synligt på indersiden af motorkassen.

PICT5600x

Til sidst fremstilles to nye trinkasser af 0,5 mm Evergreen. Et vinkelprofil, der danner bagvæg og nederste trin, og et lille stykke limes som mellemtrin. De limes fast med almindelig plasticlim.

Lanternerne.

Der er dog endnu en lille opgave, de forreste lanterner. På en V20 er de indbygget i motorkassen, men på Ardelt er de to monteret på fodpladen.

Efter lidt betænkningstid besluttede jeg at min Ardelt blev uden lys i de forreste lanterner, men med rigtig montering. I rodekassen fandt jeg to lygter til et Kibri samlesæt af en Unimog. De kunne bruges. Ellers må man selv fremstille dem. Og en tredje limes fast over køleren.

scan0001x

Og så til håndbøjlerne ved de forreste trin. Lige foran trinene files et lille hak, 0,3 x 0,3 mm. Så stikkes et stykke 0,3 mm tråd gennem hullerne i motorkassen. Det bøjes så de får den rigtige facon. Ved fodpladen presses de ind i hakkene og afskæres 1 mm under fodpladen. Så der bliver mulighed for at lave en bukning ind under fodpladen.

Førerhuset.

Førerhuset er bygget af Evergreen 0,5mm plade. For de tre sider. Fronten har jeg lavet i klar plast fra et CD omslag. Ca. 1 mm tykt. Det er for at give tilstrækkelig styrke. Førerhuset holdes fast ved, at det klemmer om motorkassen.
Da taget genbruges, er det med til at bestemme målene. Bredden skal være den samme som på V20, 18,5 mm. Længden skal være 14,0 mm. Højden skal være 1 mm højere end det originale V20 førerhus for at få det rette forhold imellem motorkasse og førerhus.

Siderne skæres derfor 14 x 13 mm. Og gavlene 17,5 mm bredde. Brug det afmonterede førerhus som skabelon, og tillæg 1 mm i højden. I de to sider mærkes vinduerne op med en tynd blyant, og udskæres med kniv og fil. Dørene markeres med en ridsespids. I bageste gavl laves de to vinduer på samme måde.

Der er mulighed for at få lys i lanternerne på bagpå. I rodekassen fandt jeg nogle små runde 1,5 mm tykke stykker klart plastic. De var 1 mm lange. Der blev boret tre 1,5 mm huller i gavlen, og de små "propper" blev presset i, så de lå plant med indersiden. Så fik de en meget lille dråbe lim på indersiden.

På den forreste gavl blev de to vinduer markeret med en ridsespids. Men vent med det, til man forsigtigt har markeret hvor udskæringen til motorkassen bliver. Vinduerne kommer meget tæt på motorkassen. Udskæringen til motorkassen kræver nogen tilpasning, da den som nævnt skal være en moderat prespasning, for at holde førerhuset på plads. På taget er der en lille forhøjning, den skal files væk, da taget på Ardelt er glat.

Gavle, sider og tag limes sammen. Så kan kanalerne på gavlen limes på. Evergreen profil 0,5 x 0,25 mm. Husk også tagrendenedløbsrørene og håndbøjlerne på siderne. Håndtaget på dørene laves af et meget lille stykke plast. På den forreste gavl limes to små trin på hver side. De laves af samme profil, som blev brugt til kanalerne baggavlen. Husk også et lille hul til fløjten på taget.

Saml det hele, og kontroller, at alt ser rigtigt ud. Gør det det, kan der laves en markering, hvor der skal bores et 1 mm hul til udstødningen. Det bores når alt igen er adskilt før maling.

Maling.

Jeg brugte farverne, som Hobby Trade markedsfører. Grøn RAL 6005 og grå RAL 7035 til taget. Husk at maskere lanternerne på baggavlen, og vinduerne på den forreste gavl. Puffeplankerne og trinkasserne blev malet med halvmat sort. Det samme blev udstødningsrøret.

Litreringen er egentlig til en MY 1112, så det passede fint at fjerne et 1-tal og få en Ardelt 112. Fra et klistermærke med bronzefarve blev to små fabrikationsplader skåret ud og monteret på hver side af motorkassen.

Når malingen er tør, kan man male førerhuset indvendigt på bag- og sidevægge. Pas på ikke at male over lanternerne, hvis man vil have lyseffekten. Der sluttes af med at lime tyndt klart plastic bag vinduerne. Husk, at der ikke er vindue i åbningerne ved dørene. De forreste lanterner får forsigtigt lidt hvid eller sølvfarve. Puffeplankerne får en gang matsort, efter at den lavthængende sporrømmer er skåret af.

Til sidst samles alt og udstødningen limes fast.

Hvis man kører digitalt, er der stadig plads til den lille dekoder. Der var også lige plads til en togfører i højre side. En Preiser figur måtte ofre benene.

Et par bemærkninger:

Lyset i de bageste lanterner virker fint. Men der bliver også oplyst inde i førerhuset. Så jeg overvejer at slukke den lille diode.
Jeg har ikke malet gule striber på forenden. Jeg mener det først kom engang i 70erne.

PICT5643x

Og så kan der flyttes nogle vogne...

Kilder:
Lokomotivet nr. 96
www.jernbanen.dk