Udskriv

IMG_7255x

 set i forbifarten...

 imagesCA4XF2V1

Van Dieren Maritime blev grundlagt som „Van Dieren Transport BV" i Genemuiden I Holland i 1959 og arbejede i Holland i en årrække, indtil firmaet i 1990 gik ind i den intermodale transport, bl.a. til de baltiske lande, og skiftede navn til Van Dieren Maritime.

I 2003 oprettedes den første jernbanerute til Sverige, og efter at selskabet i 2005 var blevet opkøbt af Samskip, blev trafikken til Sverige udvidet i forbindelse med oprettelsen af datterselskabet Van Dieren Sweden AB i Kristianstad.

Van Dieren Maritime har nu forbindelser til Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Letland og Tyrkiet. Godset køres på jernbane mellem Van Dierens terminaler og køres derfra videre med lastbil.

Selskabet håndterer årligt mere end 90.000 enheder, hvoraf ca. 70 - 80 % er trailere. Selskabet anvender i meget stort omfang egne kølecontainere, samt trailere og containere, hvoraf en væsentlig del er såkaldte "Curtain-side" udstyr, hvor væggene er erstattet af presenninger. Senest har Van Dieren anskaffet "coil-trailere" til transport af metalruller.

 

IMG_7384x

Van Dieren "Curtain Side" trailer i Lunderskov 11. maj 2010

IMG_7379x

Van Dieren container i Lunderskov 11. maj 2010.

 I Sverige er de primære stationer Nässjö og Katrineholm, hvorfra der er fem ugentlige forbindelser til Herne i Tyskland.

67916 f86snrc1zksby9nxfd4n-1

Trailerlæsning i Katrineholm. 

Derfor kører Van Dierens veksellad og containere dagligt gennem Danmark. Transporterne foretages af Hectorrail.

head_vdmcontainertrain

Van Dieren containere på dobbeltbærevogn. Foto Van Dieren.

Modellen:

Fleischman lavede i 2010 en dobbeltcontainervogn med to Van Dieren Containere.

IMG_8031x

klikbart billede

Vognen, der har katalog nr. 825315, er en grå, hollandsk dobbeltbærevogn litra Sggmrs. Containerne er af den "hårde" type med metalsider.

IMG_8027x

klikbart billede

Vognen er flot lavet med fine detaljer. Containerne er ikke helt den rigtige type, idet forbilledet har gennemgående lodrette profiler, medens modellen har glatte, nittede containere. De er dog megt fint udført med tydelige døre og nitter, ligeom påskrifterne er fine og læselige

IMG_8036x

Containeren i model

Vognen har litra 84 NS Sggmrs 495 3 012-2. Også her er litrering og påskrifter fine og tydelige og kan nemt læses.

IMG_8039x

bremseomstilleren er trykt på vognen. Klikbart billede.

 

En moderne godsvogn lige til at sætte i drift på anlægget.

Guanka har optaget denne youtube-video med et Hectorrail-Van Dieren tog på vej fra Nässjö mod Danmark og Tyskland den 29. juli 2009.