Udskriv

Getreidesilo_InnoEnergy_001x

Jürgen Hans, som er en erfaren modelbanebygger, har til et af sine moduler lavet et moderne stålsiloanlæg ud af de forhåndenværende materialer i brokkassen:

En moderne kornsilo

af Jürgen Hans

Ved siden af fabrikkens lagerhal skal næste bygning på industriarealet være en kornsilo. Ved siden af en ældre, muret bygning skal der stå et batteri af fire silotårne i bølgeblik.

Først silotårnene:

Hertil fjerner jeg bagsiden på noget mikrobølgepap.

silo1

Jeg har så et stykke, som er 98 x 120 mm. På bølgesiden ridser jeg nogle lette ridser med 7 mm mellemrum på tværs af bølgerne.

silo2

Pappet bliver "knækket" let i ridserne.

silo3 

Med en cirkelskærer havde jeg forinden skåret skiver med 31 mm diameter og som montagehjælp skåret stykker med et hul, diameter på 33 mm.

silo5

Hertil brugte jeg nogle stykker af hårdskum til lyddæmpning af gulve med en tykkelse på 2½ mm. (Normalt bruger jeg dette materiale til underlag for sporene, men det er perfekt til siloarbejdet, fordi det som skabelon har en passende tykkelse og alligevel kan skæres med cirkelskæreren, som om det var smør).

Taget på silotårnene er skåret ud i 220g karton og limet sammen.

silo4

Sådan ser de ubehandlede silotårne ud

silo6

Samtidig har jeg bygget den gamle silobygning af 1 mm tykt gråpap.

Når man maler gråpappet med en relativt tør dispersionsfarve får man et realistisk puds-udseende.

silo7

Nu skal så udstyret til at fylde og tømme siloerne monteres.

Her er rørsystemet til at fylde siloerne monteret, og derover en gangbro (æts-del fra Ndetail) og stigen (også fra Ndetail):

silo09 

Når man sammenligner disse fotos med de tidligere stadier ser man, at den perfekte metalliske glans imellemtiden er noget slidt og at der flere steder allerede er sprøjtet rustpletter på. Det kan bedre ses på næroptagelsen:

silo10

Da jeg kun havde stumper af gangbroer og sikkerhedsstiger i kassen, måtte jeg stykke dem sammen. Samlingsstederne kan ses, hvis man kigger nøje efter.

Der var efter min mening ikke rust nok, så jeg måtte hjælpe lidt til, ikke med airbrush, men med tandstikker og vatpind:

silo22

silo20

Og sådan ser det hele ud i "Preiser-perspektiv"

silo21

Så skal der laves udstyr til påfyldning af vogne, og så kan anlægget tages i brug. 

silo32

Klikbart billede. 

Jürgens byggeartikel er bragt på den tyske side Moba-trickkiste og bringes her med tilladelse og og oversat af Lars Lindhard

Besøg også Jürgens meget flotte og inspirerende hjemmeside.