Udskriv

Ældre læsere (nok nærmest oldgamle) kan måske huske, at der i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 60’erne var tog bag på OTA-Solgryn pakkerne. Togene kunne klippes ud og så havde man nogle flotte paptog, man kunne lege med.

 ota

Damplok litra E som OTA-udklipsmodel.

Man skulle næsten tro, at dette var blevet populært igen, for en hel del af messenyhederne blev hos de store producenter vist i form af paptog, nemlig papstykker med et foto af modellen.

 trixpapstor

klikbart billede

Ikke særligt kundevenligt overfor de messebesøgende, hvoraf en del kommer langvejs fra for at se på sagerne. Det kunne virke, som om krisen stadig kradser, og producenterne derfor lige skal prøve modellens popularitet og salgbarhed, inden produktionen sættes i gang.

Nå lad os komme til sagen og se på nyhederne fra

Legetøjsmessen i Nürnberg 2010


Som tidligere gik turen til Nürnberg med tog fra Kolding om aftenen, hvor jeg med EC 483 ”Hans Christian Andersen” hyggede mig i en kupevogn, hvis storhedstid sluttede omkring 1985, indtil jeg nåede Nürnberg og messen næste morgen.

Messen foregik som altid i det store messecenter, som ligger ude i en forstad på det område, som gamle Adolf i sin tid brugte til masseopstilling af soldater og den slags på de store partidage, og jeg blev hurtigt lukket ind sammen med alle de andre, den slags har de styr på dernede.

Modeljernbane var også i år samlet i messehal 4A og stemningen var god. Som en sagde: sidste år var stemningen lidt mat, fordi folk forventede en messe ”som sædvanlig”, medens flere af deltagerne blev ramt af betalingsstandsning eller konkurslignende forhold kort før messen, hvilket lagde en dæmper på optimismen. I år var folk indstillet på dårlige tider og krise, og så virker selv små nyheder positive.

Og der var faktisk en del interessante nyheder at se, selv om mange af de udstillede modeller og "nyheder" er fra 2009.

 adler1

Adler i 1:22 med figurer fra Preiser.

De tyske jernbaner fejrer i år 175 års jubilæum, idet den første jernbane fra netop Nürnberg til Fürth åbnede i 1835, så stort set enhver tysk modeljernbaneproducent med respekt for sig selv havde en model af det første tyske lokomotiv ”Der Adler” på nyhedsprogrammet.

Der var Adler i alle størrelser fra Z til spor 1, både som kørende modeller og umotoriserede standmodeller, der var passende vogne og figurer, kort sagt der var stort set Adler overalt.

Jeg håber, at publikums interesse for dette lokomotiv/togsæt er så stor, at det berettiger til produktionen af de mange modeller.

Her er nogle af de andre nyheder på messen.

Modelmates

En ny udstiller, modelmates fra England, viste sine produkter til patinering af modeller.

 modelmates2

Claudia og Alan Taylor på modelmates' stand.

Det var maling på spraydåse i 8 forskellige nuancer tilpasset modeljernbanebehovet, mud brown, soot black, oil brown, rusty red etc.

Det nye er, at malingen er vandopløselig. Der er ingen farlige stoffer produktet, bortset fra lidt alkohol, sagde ejeren Alan Taylor med et glimt i øjet. Alan har selv opfundet produktet. 

modelmates3

 Patineringen sprøjtes på og tørrer på et par sekunder. Er man ikke helt tilfreds, kan malingen nemt gnides ud med en fugtig klud eller serviet. Det gør intet, at malingen er blevet tør. Malingen opløses let med kluden, uanset om den lige er blevet tør eller om det er tre uger siden. Man kan rense malingen helt af igen, hvis man ønsker det.

Vil man ikke spraye på, men hellere bruge pensel, sprayer man blot en portion ned i en bøtte eller på en gammel underkop eller lignende. Malingen tørrer hurtigt, men kan gøres fugtig igen med den våde pensel, selv om det er lang tid siden, man sidst har brugt den. Der går altså ikke ret meget til spilde.

Alan og hans næstkommanderende Claudia og viste et par eksempler, som de lavede på stedet.

 modelmates5

 modelmates6

Indrømmet, det så let ud. Produktet er f.eks. meget velegnet til at lave snavsede brædderiller. Sprøjt vognsiden til og fjern det overflødige. Færdig. 

Modelmates er også meget velegnet til ballast eller til bygninger, både plastbyggesæt og papir- eller paphuse. Der er dog ingen fortrydelsesret, når modelmates bruges på ting, der suger fugten. En papbygning kan ikke renses igen.

Det kan plastvogne og – huse derimod nemt. Alan sprayede løs på et helt rent og hvidt vogntag og lod det tørre. Efter at vi havde snakket lidt og det hele var tørt, tog han et stykke køkkenrulle, gjorde det vådt og tørrede det hele af igen uden synlige spor. Flot.

Produktet er ikke velegnet til airbrush, men modelmates burde være sagen for os modelfolk, som ikke lige har mod på at oversprøjte et lokomotiv til en tusse eller to uden garanti for resultatet. Her kan alle være med, duer det ikke, så tør det af igen.

Produktet kan købes direkte hos modelmates, men da det er dyrt at sende en lille ordre, undersøger Alan Taylor mulighederne for at få forhandlere i flere lande, bl.a. i Danmark.

 Kato

 katomy3stor

 katomy4stor

 Klikbare billeder

Jeg var hurtigt henne ved Katos stand for se den nye My, som stod og lokkede i vitrinen sammen med de to andre færdige modeller, og den er FLOT.  

 katomy5

 katomy6

 Jeg håber, at køreegenskaberne står mål med udseendet. Det vender jeg tilbage til en anden gang.

katospor1 

 Kato havde også nogle sæt med sporvogne og skinner. Det interessante er her skinnerne, som så ud til at være velegnede til f.eks. havnespor.

Kato har annonceret Nohab med tre nye varianter i 2010-nyhederne, det bliver en Nohab fra STRABAG, Demonstratorudgaven og en CFL.  Lad os håbe, at der senere komme flere danske.

Hobbytrade

En anden god nyhed for danskerne – om end i H0 – var at Hobbytrade kommer med F-maskinen i 2011.  S-maskinen forventes i butikkerne til marts i år og F-maskinen er næste projekt. 

F-maskinen var naturligvis endnu ikke på udstilling som model, men Hobbytrade viste andre modeller, som er ved at være klar.

 hobbytrade1

 litra ECO

 hobbytrade2 

bærevogn til trailere og containere

Jeg spurgte til muligheder i skala N, og Kasper Bang Jensen fortalte, at man gerne ville lave ting i skala N, men at den nuværende økonomiske afmatning på markedet betød, at man måtte tilpasse sig.  Hobbytrade vil ikke gå ind på nye markeder nu, men vil koncentrere sig om det nuværende marked og se tiden an.

Kasper fortalte dog, at Hobbytrade har indledt et samarbejde med det tyske firma ADE om fælles udvikling af modeller, således at Hobbytrade sælger ADEs produkter som færdige vogne, medens ADE selv fortsætter med salget af byggesæt.

Games on Track

Games on Track viste det nye system GT-position, hvor man kan følge togene grafisk på computeren. 

games2

 I det nu velkendte togstyringssystem GT-command taler man til toget, og firmaet havde to mand til at demonstrere systemet på standen, hvor de på henholdsvis engelsk og tyske kunne styre de samme tog og sporskifter på anlægget. Næste sprog bliver antagelig hollandsk.

games1

 Samtidig kunne publikum følge togenes vej rundt på anlægget på en computerskærm.

GT-command kræver ikke andet end en PC og noget software, men GT-Position kræver, at der indbygges en lille ultralydsdims i lokomotiverne.

Systemet kan spore togene med en centimeters nøjagtighed, og signalrækkevidden i ultralydssystemet er 8 meter. 

”I modeltog betyder det, at traditionelle tilbagemeldingsmoduler og bremseelektronik kan erstattes/suppleres med GT-Position, der giver fuld frihed til virtuelt at indlægge specielle signal- og bloksystemer” står der i pressematerialet, og Niels Bo Theilgaard fortalte, at systemet nemt kan overvåge en skjult opstillingsbanegård. Programmet vil senere kunne udvides, så man helt kan undvære dekodere i lokomotiverne, det hele vil kunne styres fra programmet.

 

 

Märklin og Trix.

Som sædvanlig messens største stand og placeret midt i hallen. Selv om firmaet er hårdt ramt af krisen og under betalingsstandsning var der fuld gang i sagerne på standen med masser af nyheder.

Desværre var en stor del af nyhederne af pap, og jeg kunne ikke rigtig få svar på, om det skyldtes krisen eller (bare) at man ikke havde modellerne klar endnu.

Men nyheder var der.

 trix3 

Kat. nr. 12284 Traxx BR 285 diesellokomotiv fra Haveländischen Eisenbahn Aktiengeselleschaft, Berlin.
Dette lokomotiv laves også i Ho til Märklin med kat. nr. 36651.

Der var mange andre nyheder, men de fleste var der som nævnt kun i pap. Se dem i kataloget, som kan hentes på kort nyt-siden. 

Også i H0 var der nyheder som dette sæt med lokomotiv fra Hectorrail, som kommer både til toskinnedrift (Trix) og treskinnedrift (Märklin). Der kom et tilsvarende lokomotiv i 2009. 

 trix6stor 

 Kat. nr. 21348 togsæt med Hectorrail lokomotiv og tre Eanos vogne fra Green Cargo. Klikbart billede

  Lokomotivet er en del af et togsæt til det svenske marked med tre åbne godsvogne litra Eanos "Green Cargo" læsset med skrot. Vognene kan anes på billedet herover og ses ude til højre på billedet herunder. Märklin kommer med et sæt med tre bærevogne med Green Cargo-containere, så der er lidt svensk at køre med.

 trix7stor

Blandt nyhederne i H0 var også et sæt med fem trætransportvogne kat. nr. 24109. Nederst til venstre togsættet "Ståltog"
med et "Ludmilla" lokomotiv BR 232 og fem seksakslede vogne litra Sahmms 709 med metalruller. Klikbart billede

Til Danmark bebuder Märklin litra N i ny udgave med dekoder og lyd. Der kommer også to vognsæt: kat. nr. 47025 med to åbne godsvogne litra Rs læsset med bygningsdele og kat. nr. 46922 tre godsvogne litra Kbs med "brugte skibsdele". Hvis de var på messen, så jeg dem ikke.

lkw 

Til H0 skal også nævnes et sæt kat. nr. 47075 med 5 bærevogne med "LKW Walther" trailere og veksellad. Sættet er godt nok til Østrig, men LKW Walther er faste gæster på godstogene gennem Danmark, så her er lidt til de moderne epoker.

Der var også flotte anlæg, både i skala N og H0.

trix4stor 

 trix10stor

Anlægget i skala-N. Klikbare billeder 

 trix8stor 
Märklinanlægget i H0. Manden, der sidder og passer anlægget er den samme som sidste år,
og det er hans slips vist også.  klikbart billede.

Roco/Fleischmann

Fleischmann har to danske N-nyheder i år, en åben godsvogn litra Rs og et sæt med to tankvogne fra dfo. Jeg spurgte den danske repræsentant Claus Altonen om Fleischmanns situation baggrund af virksomhedens seneste årsresultat, hvoraf fremgik, at Roco fik et lille overskud og Fleischmann et lille underskud. I den forbindelse ville jeg gerne vide, om det var rigtigt, at Fleischmann fremover alene skulle lave modeller til N-markedet (og hvordan man turde det).

 Claus kunne fortælle, at der ikke er hold i rygterne herom. Det er rigtigt, at Fleischmann satser på N-markedet, og at Roco ikke gør det længere, men Fleischmann har stadig og fortsætter med at have en H0-produktion. 

Kommer der flere danske modeller? Og hvad med helt nye konstruktioner, som ikke kun er ommalingsvarianter, spurgte jeg. 

Claus fortalte, at Fleischmann har overtaget hele Rocos N-afdeling og vil kunne præsentere hele sortimentet.  N-markedet og dermed Fleischmann er imidlertid trængt, og nykonstruktioner til det danske marked er ikke en realistisk tanke foreløbig. Roco har i 2009 omsat dobbelt så meget som Fleischmann, Fleischmann har altså en tredjedel af salget. Heraf er N en mindre del og dansk kun et lille hjørne.  Når der foreslås en dansk model i N, er den oppe mod andre N- og H0 modeller, som naturligt har en langt større chance for at blive ”sællerter”, så i en tid hvor omsætning og indtjening er altafgørende, er der ikke megen plads til nicheting. Derfor vil der især komme modeller, som også kan gå til andre markeder, altså bemalingsvarianter som dem, vi har set i år. 

Det betyder ikke, at man er blind for de muligheder, der kan ligge i en (dansk) model, og er det den rigtige model, vil den blive lavet. 

Der var heldigvis mange nyheder hos Fleischmann, som var udstillet i en pyramide:

fleischmann1stor

 fleischmann2stor

 Klikbare billeder.

Også TEE toget BR VT11.5 som er forbilledet for det danske Ma-lyntog kommer fra Fleischmann (igen skal man måske sige, da Roco tidligere har udsendt modellen i flere varianter).

Fleischmann er ved at udvikle nye ”knæktankvogne” og viste en prototype, som kan ses på nederste billede.

Og så en verdensnyhed - i hvert fald i følge Fleischmann:

 fleischmann-1

Fleischmann viste prototypen til de tyske godsvogne Leig, som er to sammenhængende vogne til stykgods. Vognene kommer i et sæt kat. 781081, som består af et damplokomotiv BR 38 og to Leig-sæt (altså fire vogne).

Nyheden er, at vognen har bevægelige døre, som kan åbnes og lukkes digitalt - også enkeltvis.

 

Hobbytrain/Lemke/Kato

 lemke8 

Lemke viste på standen nye versioner af Oppeln-vognene som var grundlag for Hobbykædens HD-vogne.

lemke1

De danske vogne var der dog ikke.

Blandt nyhederne her var også 

 lemke7stor

Klikbart billede

de schweiziske dobbeltdækkervogne, 

 lemke6

dette sæt med natvogne fra Schweiz

og nogle lokomotiver. 

 lemke3stor

Et farvestrålende lokomotiv fra H 2906 BR Re474 NF-Cargo Italien/Schweiz. Klikbart billede.

City Night line er ”in” i år og sås hos flere producenter, både i N og H0. Hopbbytrain kommer med et sæt bestående af et BR 189 lokomotiv, en CNL soveveogn og to personvogne/liggevogne.

lemke2
 
Lemke BR 189 MRCE Dispolok CNL fra CNL-sættet kat. nr. H2905.

Sporstoppemaskinen med tilhørende vogne var også med. Den kommer i år i to nye udgaver, en blå fra det tidligere DR (DDR) og en gul fra Deutsche Bahngleisbau.

 lemke5

Skinnetransportvogn til sporstoppemaskinen.

I H0 var der dette flotte Electrotren-sæt med to presenningvogne.

 lemke4

 

Arnold

Arnold, som nu er en del af Hornby-koncernen, er stadig med.

Arnold har annonceret flere nyheder, bl.a. en del lokomotiver som nykonstruktioner.

 arnold2

Der kommer en serie BR 186 med lokomotiver fra Italien, Tyskland og Schweiz.

arnold3

Modellerne var ikke færdige, men Arnold viste modellen på et tidligt udviklingsstadie.

arnold1stor

Klikbart billede.

Blandt nyhederne var ogå denne flotte kødvogn fra Baden. Kvaliteten er i orden.

arnold5 

Og så havde Arnold sit messeanlæg med.

 

Modellbahn Union

Det tyske firma Modellbahn Union kom sidste år med en serie skydetagsvogne litra Shimms.

union1

Vognene er fine og blev godt modtaget.

I 2010/2011 kommer der en presenningvogn litra Shimmns-ttu

union2 

Prototype til tankvogn liyra Zafns

og en knæktankvogn  lita Zafns fra firmaerne Nacco og ECC

 
L.S. Models

L.S. Models viste nogle franske ting i skala N, bl.a.

lsmodels1

sovevogn og liggevogne til City Night Line

lsmodels2

og nogle dobbeltdækkervogne fra DB.

L.S. Models laver god kvalitet og samarbejder jo med Tog & Tekno i Ålborg, så måske...

Piko

Piko er gået ind i skala N igen efter mange års fravær og laver ting til det franske marked: 

piko1

Kvaliteten ser ud til at være helt i orden. Det er flotte modeller.

 piko2stor

Klikbart billede

Det kunne være sjovt, hvis Piko fik øje på det danske marked igen.

Ladegüter Bauer

 bauer-nstor 

Klikbart billede

Ladegüter Bauer har som altid mange nyheder i både N og H0.

bauer2

I N var der vognen med de to slidte førerhuse - godt lavet.

 bauer1

Og til Ho var der denne vogn med stålrør.

 

 
Baumann

hedder næsten det samme og laver det samme som Bauer, nemlig godslaster i alle størrelser.

baumann1

En af N- nyhederne var disse pakker med træplader i folie.

baumann2

Der er også et stort sortiment i spor Z.

JoWi

Jowi Modellbahnhintergrund laver baggrundskulisser til modelbanen. Der er et meget stort udvalg, og man kan sammensætte sin baggrund, næsten som man vil, med elementer fra de forskellige områder.

 jowistor

klikbart billede

Som noget nyt laver Jowi også halvreliefhuse, som giver en 3-D virkning i baggrunden. Man køber simpelthen en CD med husfilerne på og kan så printe ud på almindeligt papir eller pap i den størrelse og skala, man ønsker.

Effekten er god, det virker meget bedre en en flad baggrund.

JoWi kommer i efteråret 2010 med en Skadinavien-serie med baggrunde og huse fra Danmark, Norge og Sverige


Viessmann/Kibri

Et af årets temaer er åbenbart bevægelighed.

viesmann2stor

Klikbart billede

Viesmann havde i programmet "e-motion - bewegte Welt" en serie H0-figurer, som kan lave forskellige bevægelser.

viesmann1

 viessmannbev1

 Malere der maler, Banearbejdere som bruger skovl eller hakke, dyr der bevæger hovedet etc.

 viessmannbev2

Kønt?  Tja…

Teknikken er da til at få øje på!

viesmann4

Kibriafdelingen viste det store udvalg af banebygningskøretøjer. 

Kleinspoor

kleinspoor1

Også det hollandske firma Kleinspoor har lavet en serie specialkøretøjer til banebygning i H0, bla. denne flotte vogn, som i 1:1 er fast gæst mange steder i landet i disse tider, samt diverse kraner og andet, som vil live op på anlægget.

kleinspoor2

 kleinspoor3

Desværre findes den slags ikke som serieproduktion i skala N.

kombimodelle

Kombimodelle annoncerede sidste år containerbærevognen T4 i skala N, men mere hørte vi ikke til den. På standen kunne de fortælle, at kræfterne er brugt på at udvikle et lokomotiv (i H0), men at det nu er på vej, og at de udskudte projekter nu fortsætter. T4 forventes på markedet i løbet af 2010.

 

 
ETS

Det tjekkiske firma ETS - Electric Train Systems - laver bliktog i spor 0. Det er i stil med de gode, gamle bliktog fra 1930'erne, men kvaliteten er helt i top. Lokomotiverne er tip-top digitaliserede modeller med 5-polet motor lyd. De digitale modeller kan naturligvis uden problemer køre på analoge baner og bruger man ETS's egen transformator kan lydmodulet også fungere analogt. Der er et stort salg til Tyskalnd, fortalte den tyske repræsentant Wolfgang Ammon.

ets1 

En af årets nyheder var denne godsvogn - med Adler på i anledning af det tyske jubilæum.

Epoke Modeller

Epoke Modeller var også med på messen og Per viste sine mange ting frem, tønder, vandkraner, ølkasser og nogle flotte gitterpaller og postcontainere i ætset metal.

Der var også denne station i laserskåret pap

epoke1

Hareskov station kat. nr. 007044

Den er her i H0, men kan som de fleste andre huse også laves i skala N. Epoke har noget salg i denne størrelse, men det måtte da gerne være større, som Per sagde det.

Lotus Lokstation

lotus1

Lotus Lokstation, som laver modeller i spor 1, viste (halvdelen af) den nye drejeskive, som er 120 cm og kan klare Big Boy.

Tillig

TT er stadig på vej frem.

Tillig kom som nævnt i 2009 med med en Nohab i Strabag-bemaling og kunne fortælle, at der nu er tale om en opdateret model, idet lokomotivet har fået ny motor og 12-punkts PluX12-Schnittstelle, ligesom frontlysene nu er med en varmere hvid diodefarve. Måske skulle TT-folkene købe denne My og sætte DSB-overdelen på, så der kom en opdateret, dansk My ud af det.

tillig1

Kat. nr. 04530 E  Nohab fra "Strabag" Eichholz Rail Gmbh.

Heller ikke på vognsiden har Tillig noget at skamme sig over. TT-vognene er nu om dage meget flotte og lige så detaljerede som H0-vogne.

tillig2

Kat. nr. 14574 Silovogn litra Tds fra DR.

 
Noch

Noch havde blandt sine mange figurnyheder jernbanefolk fra mange lande, heriblandt  Danmark.

noch1

H0 Kat. nr. 15274 Bahnbeamte Dänemark

 Der var også kendte folk med på messen:

obama1

Det amerikanske præsidentpar i 1:24. parret kunne også fås i 1:45 hos Preiser.

 Ud på aftenen gik det så hjemad igen.

rocolok

På Nürnberg Hauptbahnhof så jeg dette Roco lokomotiv i fuld størrelse, der er modeltog overalt.

That's it.

Der kommer nok mere næste år.