Udskriv

Signaler

En af de ting, der giver liv på modelbaneanlægget, er signaler.

I virkelighedens jernbaneverden fungerer intet uden signalgivning, det vil sige tilladelser til at køre.

Normalt står signalet på strækningen og giver en eller anden information eller tilladelse, som lokomotivføreren må rette sig efter. Er signalet grønt, må han køre. Er signalet rødt, skal han stoppe. Er signalet slukket, sort, er det også "rødt". Altså stop.

Skal modelbanen være realistisk, må togene altså ikke køre, når der ikke er signaler på banen.

Der er mange forskellige signaler, men de kan inddeles i flere hovedkategorier.

Det signal, vi kender bedst, er nok et hovedsignal, uanset om det er som indkørselssignal, udkørselssignal, mellembloksignal eller andet. Det findes i flere forskellige størrelser og betydninger. Definitionen på et hovedsignal er, at det kan vise "stop".

 middelfart

Mellembloksignal ved Lillebæltsbroen 2. marts 2003

 guldagerind1x

Indkørselssignal. O-mærket betyder, at signalet også dækker en overkørsel. Guldager 6. april 2003.

 guldagerud1x

Udkørselssignal. F-mærket angiver, at næste hovedsignal er forsignaleret. Guldager 6. april 2003.

Især på sidebaner bruges et fremskudt signal (i SR kaldet F-signaler) til at angive, hvad det følgende hovedsignal viser. F-signalets baggrundsplade er afskåret vandret foroven, og signallysene blinker. På hovedstrækninger forsignaleres dog ofte med hovedsignalerne.

 fremskudt1x

Fremskudt signal ved Guldager. 6. april 2003

På stationer med flere spor har det naturligvis betydning at kunne fortælle, hvilket spor og tog, man sætter signal til. Det gjordes tidligere med togvejssignaler.

togvej1 

Togvejssignaler i Randers, juli 1986.

I dag bruges næsten udelukkende PU-signaler, som er et kombineret dværg- og hovedsignal.

 PU2

PU-signaler Stevnstrup 11. maj 2002

På større banegårde er stationen opdelt i mange afsnit, som adskilles med dværgsignaler.

 dvsignal

Dværgsignal i Esbjerg 1999

Opstilling:

Det er naturligvis ikke hverken tilfældigt eller ligegyldigt, hvordan signalerne opstilles. Signalerne skal vise noget om sporet bag signalet, og f.eks. ind- og udkørselssignaler på en station skal stå således, at der er en sikkerhedszone imellem dem.

 guldagerud3x

Udkørsel fra Guldager mod nord. Nærmest til højre står udkørselssignalet.
I baggrunden til venstre ses bagsiden af indkørselssignalet. Midt i "ingenmandsland" står
mærket for rangergrænsen. Denne skal naturligvis være inden for indkørselssignalet. 6. april 2003.

Signalerne skal normalt stå til højre for det spor, de dækker.

 Esbjerg20

PU-signaler på master af forskellig udformning. Esbjerg 2003

Men ofte er signalerne anbragt over sporet eller flere signaler står sammen, det afhænger naturligvis af de konkrete forhold.

Der skal også være afstandsmærker, faste mærker, diverse skilte på signalerne etc. Se i Sikkerhedsreglementet og i Henrik Karlssons signalleksikon og gå ud i landskabet og se, hvordan det er gjort i 1:1.

Der er mange andre signaler end de her viste, og de bruges i mange betydninger. Gennem tiderne har signalerne skiftet størrelse, udseende og betydning. For eksempel så mellembloksignalet ved Lillebæltsbroen sådan ud i 1985:

 middelfart2

Lillebælt maj 1985.

Vil du have en detaljeret gennemgang af signalerne og deres betydning, skal du kigge i Henrik Karlssons Signalleksikon.


Signaler i spor N

Der findes en del danske signaler i spor N fra forskellige firmaer.

H.O.System lavede en serie danske signaler i H0 og N i 60'erne.

hoforsignal

Signalerne var forsynet med pærer og virkede ret store, men de virkede og virker stadig efter hensigten og har pyntet på mange anlæg.

Der kom hovedsignaler i forskellige typer, forgreningssignal, togvejssignal, fremskudte signaler mv. Se mere her

I begyndelsen af 80'erne kom Williams Modeller eller WM med en ny serie, som havde mindre signalhoved med lysdioder og en indbygget modstand i foden, så de kunne sluttes til, næsten uden videre.

wm-ho3

Også her kom et sortiment med hovedsignaler og fremskudte signaler. Se mere her

I 90'erne kom så signaler i byggesæt fra Raes, et selskab under Togdillens vinger.

raesmini

Det er signaler af samme type som WM-signalerne, men man skal selv samle dem. Sortimentet svarer til de tidligere.
Se mere her

H.O.Systems og WM's signaler er for længst udsolgt og kan kun fås brugt, men signalerne fra Raes er stadig i handelen.


Selvbyg:

Ingen af producenterne har desværre lavet PU- eller dværgsignaler i spor N. Begge dele kan fås i H0, men det er en ringe trøst. I spor N må man i gang selv.

PU-signaler kan som en fattigmandsløsning laves således:

pu-fattig

men det ville jo være rart med ægte lys og funktion.

Det første og væsentligste problem er størrelsen. Signalerne er meget små i spor N. Så små, at det er næsten umuligt at få plads til lysdioderne. Her kan lysledere være en løsning.

Dværgsignalet er, som navnet antyder, ikke særlig stort , heller ikke i 1:1.

dv3

tegning

 

Det smitter naturligvis af på størrelsen i N.

 dronning

dv2

Dværgsignalet her er lavet af Ole Holm Signalhovedet er ca 4x3 mm. Der er sat 5 lysledere i som lamper. I den færdige version skal lyslederne gå gennem soklen ned under pladen, hvor dioder eller pærer skal sørge for lyset.

Signalerne behøver jo kun være små, hvor de kan ses. Man skal altså kun have signalhovedet over bordet. Alt det der fylder, nemlig elektronik mv. kan så sidde under pladen, hvor man bedre kan brede sig.


Bo Bjerre har bygget et signal fra grunden.

small3x

Det er ikke færdigt endnu, men prototypen viser princippet i Bos ide.

Selve pladen er lavet af en rest printplade i 0.5mm (normale print er 1.6). Masten er lavet af et almindelig 1mm H profil.

Prototypens plade er bare groft tilhugget, men den endelige version vil blive fræset på en "rigtig" fræser.

Ligeledes kommer ledningerne til at sidde på bagsiden, som de skal gøre i virkeligheden. Til to lamper kommer der to ledere, og masten bliver fællesleder. Kasketskyggerne er lavet af 0.2mm kobber, der er klippet ud med en almindelig kontorhullemaskine. Herefter er de delt på midten og rullet om et 2.6mm bor.Skyggen er ca 2.8 mm lang (ca 45 cm), hvilket er lidt for langt. Den skygger lidt for meget, specielt da et modelanlæg ikke altid ses fra sporhøjde.

Lederne til at forsyne dioderne med POWER er 0.08mm lakisoleret kobber (svarer til ca 13mm kabel)

 small2small5


Det kan for mange (herunder mig selv) være vanskeligt at hitte rede i ledninger og modstande og den slags. Så det kunne være skønt med et "Plug-and-play" signalsystem, hvor alt under pladen er det samme, uanset signaltypen, og man så blot kunne sætte selve signalet ned i foden som i et stik, og så slutte foden til strømforsyning og kontakt, og så var der lys.

Det nyeste påfund er digital signaldrift. Ideen er, at der ikke skal trækkes ledninger fra signalet hen til kontakt og transformator. Dekoderen sidder i foden, og signalet skal blot have en ledning op til hver skinne, så er der forbindelse og signalet kan stilles fra digitalpulten.

Kilder:
DSB SR Sikkerhedsreglement af 1975
"Danske Jernbaners Signaler og sikkerhedssystemer gennem 150 år" banebøger 1998
Henrik Karlsons signalleksikon