En irriterende fejl
af Flemming Steltzner.

Jeg har suppleret min bestand af tankvogne fra Minitrix, idet jeg har købt 4 gastankvogne med numrene 15265 - 13-14-15-16. Vognen er fra sættet "Moderne Bahn" katalog nr 15265.
Desværre har vognene en fejl, idet hjulene ikke sidder ordentligt fast i bogierne..
Hjulene kører frit rundt, når vognen holdes i hånden, men når den står på sporet, kan hjulene nå op og støde på vognbunden, og vognene kan ikke rulle på sporet.
Her er fejlstederne (vist på en vogn, som ikke er fra sættet):

Problemet er ved bogierne.
Se efter om hjulene ruller frit, når bogien ikke er belastet.
Fejlen kommer, når bogie og vognkasse trykkes sammen.

Se efter, om hjulene støder på vognbunden, når du sætter vognen på sporet.
Det er tilsyneladende kun vogne fra det nævnte sæt og med de nævnte numre, der har fejlen, mine tilsvarende vogne med andre numre kører uden problemer.
Har dine vogne samme fejl, er der kun et at gøre: tilbage til forhandleren og få dem byttet.
Forhandleren bytter forhåbentlig med et smil.

Diverse modeller 
