Udskriv

Gennemmåling før indbygningen af dekoder.

Efter printet er renset for overflødige komponenter og diverse afbrydelser af printbaner er det en fordel at checke for utilsigtede forbindelser. Dekoderen tåler ikke kortslutning.

1. Multimeteret indstilles til at måle modstand, altså på ohm. Check indstillingen ved at lade de to prober hhv røre og ikke røre hinanden. Følgende burde ske:

  Multimeter004x Multimeter005xx

Proberne berører hinanden                                  Proberne berører ikke hinanden
= forbindelse                                                  = ingen forbindelse

2. Herefter checkes følgende uden strøm tilsluttet skinnestykket:

a. Mellem hver skinnestreng og de to poler på motoren: der må ikke være forbindelse
b. Mellem hver skinnestreng og stel : der må ikke være forbindelse
c. Mellem stel og de to poler på motoren: der må ikke være forbindelse
d. Mellem stel og motorkappen: der må ikke være forbindelse
e. Mellem hver skinestreng og de to lampesteder: der må ikke være forbindelse

Der må ikke være forbindelse nogen af ovenstående steder. Skulle det modsatte være tilfældet må hele lokomotivet gennemgås for at finde forbindelsen. Herefter skal denne afbrydes.

Check også for utilsigtede forbindelser der kan sluttes, når overdelen sættes på plads igen.

3. Hvis alle ovenstående er checket og fundet ok, kan dekoderen loddes på plads.

Steen Thunberg