DHL-tankvogn.
af Christian Martens
Da jeg i forskellige modelbaneblade så annoncer for en Märklin tankvogn i DHL farver fik jeg ideen: den måtte man også kunne lave i skala-n.
Undersøgelser på internettet viste, at modellen af den knækkede tankvogn fra Minitrix lignede originalen på en prik, og snart havde jeg forskellige fotos af såvel typografien som udseendet af vognens tekster og litreringer - for billederne takker jeg Ralph Steinhagen!

Forbilledet
Der er indsat ialt 22 vogne af denne type i bloktog til transport af flybrændstoffet Kerosin mellem Tanklager Bramsche ved Bremen og Halle/Leipzig lufthavn.

Dele af det bloktog, der kører kerosin til Leipzig lufthavn.
Jeg har lavet i alt fire vogne. Jeg går ud fra, at Trix snart sender vognen på markedet, så det kan ikke betale sig at lave flere selv. Der går en hel del tid med at male og litrere vognen.

Grundmodellen

Logo og tekster blev lavet med et grafikprogram på min PC.
GATX- og DHL-Logoer har Jürgen Hunger lavet til mig. Overføringsbillederne blev tegnet af mig selv med Coral Draw. I dette tilfælde kunne man oven i købet skrive overføringsbillederne ud på en farvelaserprinter. Trix-modellen med katalog nr. 15254-1 til 15254-4 har de hvide tekster på samme måde som DHL-vognen.
Grundmodel er som tidligere nævnt knæktankvognen fra Minitrix. De vogne, jeg har brugt, gav deværre problemer, idet nogle af tankene havde revner. En tank revnede simpelthen i sin fulde længde i hånden på mig, da jeg var ved af fjerne påskrifterne, og var lige til at smide væk. Det var ret ærgerligt!

Sammenligning af den gule farve på modellen med forbilledet.
Det næste problem er den rigtige gule farve. Den skal være postgul eller gyvelgul RAL 1032, men at ramme den farve, så den passer til farven på andre modeller, er stort set umuligt. Hver model og forbillede har sin egen nuance.!

Forskellige varianter af "postgul - gyvelgul RAL 1032"
Jge har forsøgt at ramme tonen ved at prøve mig frem. Jeg har blandet det, der havde betegnelsen gyvelgul RAL 1032, med lidt guldgul RAL 1004. Farven på underlaget spiller dog en væsentlig rolle for det endelige resultat.

Tavlerne med tankvognens tekniske data skal ligeledes bearbejdes og have nye påskrifter..
Påskrifttavlerne på mine vogne blev befriet for alle påskrifter undtagen de gule fareskilte. Herefter påsattes passende overføringsbilleder med nye vognnumre.

Den færdiglakerede tank med løsdelene påsat.
Overføringsbillederne blev sat på efter fotos af forbilledet. Med rigelig brug af blødgører kunne også de store DHL påskrifter tilpasses tankens forskellige krumninger.

Fra tank til vogn.
Endnu engang i fuld pragt.! Klikbart billede.
Før modellen blev samlet helt, gav jeg naturligvis tanken et lag af klar, silkemat lak. Stiger og løbebroer på tanken er lakeret med sølvfarve. Bruger man den nye, grå GATX-model er det ikke nødvendigt. Her er de sølvfarvede fra fabrikken.

Hvornår kommer dette sæt fra Trix?
Således kunne det nye tankvognssæt fra Trix se ud.

Tankvognene kører Kerosin til en "postflyver" som denne.
Postflyveren har jeg i øvrigt fotograferet fra banegården i Neu Isenburg ved Frankfurt am Main. En banegård - hvor ellers? :-)
Copyright; 2008 by Christian Martens Besøg hjemmesiden.
oversat af Lars Lindhard.

Diverse modeller 
