Udskriv

Digitalisering af Minitrix BR 111

Af Morten Hæstrup

1x

Digitaliseringen af denne lidt ældre Minitrix BR 111 er ikke svær. Først tages "overfrakken" af!

2x

Nu er printpladen synlig med henholdsvis den grønne og den røde ledning fastloddet. Den grønne ledning sikre forbindelse fra skinner til printplade, mens den røde ledning sikre forbindelse mellem pantografer og printpladen.

Begge ledninger loddes af og printpladen fjernes for et kort øjeblik. Nu skal der gøres plads til dekoderen. Den ene ballastklods tages af.

3x

Ballastklodsen brækkes over (det kan man sagtens gøre med hånden!)

4x

Ballastklodsen er brækket og…

5x

…det ene stykke monteres igen, hvorefter der er plads til dekoderen. Lokomotivet vendes nu om. Her findes motorens stelforbindelse - denne skal afbrydes.

6x

Stelforbindelsen kan fjernes med en tang, således at der ikke længere er forbindelse mellem motor og stel.

7x

Nu skal printpladen "renses". Forbindelser mellem plus/minus motor, plus/minus skinne samt lysfunktioner afbrydes. Med andre ord, skal hver enkelt del stå alene tilbage uden forbindelse til andre funktioner. Samtidig er det nødvendigt at skære lidt af printpladen for at få plads til selve dekoderen samt ledningerne. Husk at skære et lille hak til den grå ledning der skal loddes direkte på motoren!

8x

Den røde ledning til pantografforbindelsen loddes af bundprintet. Husk at den lille røde tap skal være indstillet til skinneforbindelse og ikke til forbindelse fra pantograferne. Man kan eventuelt lodde den lille messingplade fast!

9x

Husk at måle efter om der er forbindelser mellem de forskellige funktioner med et multimeter.

Nu skal der loddes. Start som altid med at lodde ledningerne på uforkortet. Når det er konstateret, at lokomotivet kører ok, kan tilpasningen af ledningerne begynde. Pas nu på ikke at klippe for meget ledning af. Der er rigeligt med plads til ekstra ledning oven på printet, nu hvor dekoderen er placeret i siden af lokomotivet.

Ledningerne skal loddes på her…

10x

Grå ledning skal loddes på højre motorforbindelse (grå ring - direkte på motoren, se nedenfor).
Orange ledning skal loddes på venstre motorforbindelse (orange ring).
Rød ledning skal loddes på venstre skinneforbindelse (rød ring).
Sort ledning skal loddes på højre skinneforbindelse (stor ring).
Gul ledning og hvid ledning skal loddes på lysfunktionen (henholdsvis gul ring og hvid ring).

Når dekoderen er kommet på plads ser det således ud…

11x

Vær opmærksom på, at lokomotivets grønne ledning (strømforbindelse) skal have forbindelse til dekoderens røde ledning. Den grå ledning skal loddes direkte på motoren, der hvor der før var stelforbindelse.

12x

Nu er Minitrix BR 111 klar til digital drift.

13x

Slutteligt skal det understreges, at ovenstående fremgangsmåde virker på mine Minitrix BR 111´ere, hvilket ikke er garanti for det tilsvarende fungerer på dit lokomotiv.

Rigtig god fornøjelse!
Morten Hæstrup