Udskriv

Et gyngestativ til haven

af Morten Byvald Pedersen

stativ

Når man har børn, så opstår der somme tider gode ideer, og når man leger med modeltog, så gælder det om at udnytte de ideer der opstår.

Forleden dag fik jeg ideen til at lave en kopi af et gyngestativ. Jeg er sikkert ikke den første i verden, der får denne ide, men jeg syntes alligevel at den skulle med her.

 gyng1

Stativet forfra

Stativet er lavet af to stiger samt tre "stolper". Den samlede højde er 2 cm, og bredden er ca. 1,5 cm. Overliggeren skal være ca. 2 - 2,5 cm lang.

Stigerne og de to endestolper afkortes på ca. 2 cm og limes sammen så de overlapper hinanden i toppen.

gyng3 

...og set fra siden

Når de krydsende dele er limet sammen, er det en god ide at tjekke at vinklen er ens på dem. Det kan f.eks. gøres ved at lægge dem oven på hinanden, inden de er helt tørre - så kan man nemlig nå at rette dem til.

Når man er rimelig sikker på at de passer, så lader man limen tørre, inden overliggeren limes på.

Når selve stativet er færdig, så skal gyngen laves.Jeg har lavet min gynge af en lille flad støberest på ca. 4 mm. forsynet ned et tyndt stykke sytråd på ca. 3 centimeters længde.

Sytråden er fastgjort til "gyngen" på midten, og enderne er fastgjort til overliggeren. Stativet er langt nok til, at man kan lave en ekstra gynge.

Som prikken over i'et kan man sætte lille Fie eller Ib op på gyngen, og så er det bare om at holde fast i alt, hvad der sidder løst, for nu skal der gynges!!!

 gyng2

Her leger Fie i solnedgangen