Udskriv

Togfærgen DAN

4. del

se-flag
på svensk
klik her

af Jan C.

Gulvfladerne på mellemdæk og øverste dæk er malede. Desværre blev den grå farve lidt for mørk (den var betydeligt lysere på farvebøttens låg) men jeg beholder det som det er.

Kommandobroen er også på plads, og belysningen på togdækket er koblet til og testet.

Som det kan ses har jeg brugt en lidt hurtigere og enklere metode til at samle ledningerne, men ved lanterner og projektører er det nødvendigt at finde loddestationen frem.

Man kan også se på billederne, at den øvre del af skroget har fået første lag hvid farve.

 P1010079x

Nu er rælingen på øvre dæk sat på plads. Den er lavet af 0,5 mm styren så den er nem at bøje.

Monteringen er sket i etaper. For at få rælingen til at sidde fast efter bøjningen måtte jeg bruge en lille skruetvinge. Jeg tror, at mængden af styren under balsadækket var utilstrækkelig til at give en enkel montering.

Gulvet på øvre dæk er lavet af et underlag af styren (0,5 mm) og et øvre lag af balsa (1 mm). En kant med en tykkelse på 0,5 mm giver ikke meget at sætte rælingen fast i. Balsa og styren er svært at sætte sammen. Havde hele gulvet været af styren, havde jeg haft 1,5 mm at fastgøre rælingen i, men så havde jeg ikke fået den "træfornemmelse" frem, som jeg ville have. Nu gik det til sidst, men det krævede en skruevinge for at holde det på plads mednes det tørrede.

Stigen, som ligger på togdækket er et forsøg. Jeg har taget et stakit og skåret de nederste dele af stolperne af og limet dem fast i mellemrummet mellem de oprindelige stolper. De færdige stiger skal siden limes fast efter tegningerne. En lidt tidskrævende procedure, men resultatet blev acceptabelt.

 P1010083x

Kommandobroens tag er monteret provisorisk for at få en fornemmelse af, hvordan det kommer til at se ud. Taget skal naturligvis males med samme grå farve som "metalgulvene".

Kablerne til lanterner og projektører er trukket gennem kommandobroens vægge og tag, men som nævnt tidligere måtte lysdioderne loddes fast for at få et samlepunkt, som kan skjules af rælingen.