Udskriv
MT 101, DSB’s første diesellokomotiv.

 

m101-2

M 101 med prøvetog 1927. Foto DSB/Jernbanemuseet.

Efter slutningen af første verdenskrig kom der gang i udviklingen af motorvogne til jernbanerne.

De første motorvogne var benzindrevne og blev især leveret til privatbanerne, men i 1927 fik DSB fra Scandia leveret sin første dieseldrevne motorvogn, som blev litreret M 101.

Den korrekte betegnelse var dieselelektrisk motovogn, for dieselmotoren drev en dynamo, som igen leverede strøm til de 2 banemotorer, som drev hjulene.

Lokomotivet var godt 12 meter langt, havde to 4-hjulede bogier og kunne trække 90 tons med max. 70km/t.

DSB fik ialt seks lokomotiver af denne type, M 101 -106 (fra 1929 MT 101- 106), og fire blev sat i drift på Sjælland, hvor de kørte mindre persontog og avisposttog. To af motorvognene kom til Sønderjylland, hvor de kørte mellem Åbenrå og Tønder, I 1932 kom også de sidste 4 vogne til Jylland,og køte bl.a. Esbjerg - Tønder .

DSB fik snart større og bedre motorvogne, så litra MT blev hensat i 1940. (MT 106 var dog brændt og udrangeret allerede i 1936).

I 1944 blev de 5 hensatte motorvogne udrangeret og ombygget til hjælpevogne og til sidst blev de ophugget engang i tresserne, undtagen M 102, som er ovetaget af Dansk jernbane Klub.

 DSB_MT102_Marslev160803x

Den ombyggede MT 102 i Marslev august 2003. Foto www.jernbanen.dk

Bygning af MT 101 i model.

af Peter Mose

forfra

Det hele startede med et besøg hos Paa-Sporet, hvor Bjørn viste mig en model af et amerikansk SW 8 lokomotiv, og spurgte: " Kan det ikke blive til en MT?"

Det måtte prøves.

Lokomotivet kommer fra Life-Like Products INC, der sælger det i forskellige udgaver, bl.a. med standard europæisk eller amerikansk kobling. Det viste sig at være et rigtigt godt grundlag for projekt MT. Efter opmåling måtte jeg dog konstatere, at min model ville blive ca, 5 mm for lang for at være skalaægte. Det kunne jeg leve med.

Demontering af SW 8:

Førerhuset, vægten indeni, gelændere og tanke fjernes. Rangerklokke og udstødning skæres af. Da der kun er lys i lokomotivets front, valgte jeg at udtage den lille pære og bygge min model uden belysning.

Når førerhuset og vægten er fjernet, bliver der plads til en ny ballast. På mit lager havde jeg lidt blyplade, som blev skåret til og bukket til et "L".

Fodpladen kommer til at være anlæg for vognkassen.

 billede1

 billede2

Life-Like lokomotivet + ballasten kan være inden i den nye overdel, som så hviler på lokomotivets fodplade.

Bygning af vognkassen:

Vognkassen er bygget af Evergreen 0,5mm rillet plade. Rillebredde 0,45 mm. Og så er der brugt en del materiale fra rodekassen.

billede3

Målene fra tegningen i Lokomotivet nr. 47 overføres til Evergreenpladen. Da opmålingen af SW 8 havde vist, at modellen bliver lidt for lang, må vognsiderne tilpasses dette, og placering af døre og vinduer må tilsvarende placeres med lidt større indbyrdes afstand.

Vognkassemål:
Længde: 79 mm
Bredde: 19,5 mm
Bredde gavl: 15,5 mm
Højde: 12,4 mm
Højde ved gavlhjørne: 13,4 mm
Højde gavl: 14,1 mm

Ved de vinduer, hvor der er en tynd sprosse imellem, valgte jeg at skære et bruttohul, og så lime sprosser ind. Skydedørene er ligeledes skåret på samme måde, og så limet udenpå vognkassen. Dørene ved førerpladserne markeres forsigtigt med ridsespids.

For at give vognkassen stivhed og et eksakt anlæg mod undervognen limes en firkantprofil indvendig i bunden af vognkassen. I vogngavlene er profilen 3x3 mm og på siderne 1,5x1,5 mm.

De to forstærkninger på indersiden af vogngavlene skæres i vinkel med vognkassens spidsning. Vær meget omhyggelig med, at de to ender får samme smig. Midt på vognkassen laves en højtsiddende tværgående afstivning. Den skal have en let bue for at komme fri af motorkassen.

Til fiksering af vognkassen skal der på 4 steder limes støtter / styr på den indvendige forstærkning. De skal lige netop nå ind til motorkassen. De kan også limes på undervognen, det skal blot sikres, at vognkassen er styret i sideretningen. I længderetningen laves tilsvarende styr.

Ventilationsristene i vognsiderne blev lavet af kølergitteret fra en tiloversbleven overdel fra et rangerlokomotiv, der blev brugt til bygning af en firkantet fra Frichs.

Under vinduerne limes tynde plasticstrips. Ligeledes ved skydedørene som nederste styreskinne.

Til at fastholde vognkassen til undervognen bruges små 2 skruer. Jeg brugte skinneskruer fra Minitrix, 1,2 x 7 mm. nr. 66548. Der er netop plads til at bore et 1,0 mm hul lige bag koblingsskakten. Det passer med, at skruen går op i forstærkningen på gavlens inderside.

Tag og tagrytter:

billede4

Taget er lavet som et heldækkende tag med påmonteret rytter. Siderne i rytteren skal være 2,5 mm høje, dog 3,5 ved tagkølerne. Taget på rytteren skal være 10 mm bredt.

 ovenfra

Tagkølerne og gitrene er lavet ved først at lave rammer af hhv. 0,5 og 1,0 mm brede stripes. I rodekassen fandt jeg dørkplade til HO biler. Det blev skåret til som køleelementer. Ristene over køleren blev lavet at det lille filter fra en vandhane. Glem ikke de små vinduer i tagrytteren.

Bemaling:

Så er det tid til alle de andre små detaljer, og her er der rig brug for rodekassen. Når alt var fastlimet og småjusteringer med spartelmasse og slibning klaret, fik hele vognkassen en gang primer. Teaktræsfarven er opnået ved først at male med gul farve, Humbrol 69. Derefter med en tynd gang lys brun, Humbrol 63 mat, og til sidst med klar lak. Vinduesglasset er lavet af klar plastic fra CD kassetter.

Undervognen:

På undervognen skal der monteres batterikasser, trin, forstærkning af ramme og puffer.

billede6

Hvor brændstoftankene sad på undervognen fastlimes batterikasser, der laves af 1 mm plade, hvor lemme mm markeres med ridsespids. Trinene limes på de oprindelige trinkasser. De må dog laves meget smalle bag trinkassen ved bogien.

Pufferne er lavet af små søm med et lille stykke ledningsisolering.

Litreringen er faktisk til en MT i ny serie, 151 – 167, der blev ændret lidt i cifrene ved hjælp af litreringen fra MY 1101.

siden2

Selv om modellen er en anelse for lang, så pynter den blandt de andre modeller på banen.

 PICT1902x

Og så kan MT 101 sættes i drift.

Kilder:
"Lokomotivet" nr. 47,
"Motormateriel 6". Banebøger 2005 ISBN 87-91434-04-1