Udskriv
Digitalisering af DSB Lyntog litra MA

Af Morten Hæstrup

DSBMA1

Udgangspunktet for digitaliseringen af modellen er Rocos model 23005 af TEE VT 11.5. Derudover anvendes Togdillens overdel til motorvognene. For at motorvognen skal have den optimale vægt, er overdelens snude helstøbt. Dette bevirker, at der ikke umiddelbart er plads til lysfunktion. Dette kan laves, men er fravalgt ved digitaliseringen i dette tilfælde.

Lenz dekoder 521A anvendes til digitaliseringen. Da lysfunktionen ikke anvendes, skal man kun koncentrere sig om fire ledninger. Grå og orange til motor, samt rød og sort til strøm.

Pladsproblemer er der ingen af, idet dekoderen kan monteres i bagenden af motorvognen lige under taget. Se nedenfor.

 DSBMA2

Sådan kommer monteringen af dekoderen til at se ud.

Når vi nu er i gang med dekoderens pladsforhold, kan man med fordel skære et lille stykke af overdelen af, således at man kan få plads til et stykke dobbeltklæbende tape. Se nedenfor.

DSBMA3

Det er vigtigt at man lige tænker sig lidt om, idet der skal være plads til såvel printpladen på den ene side og til den sorte "pude" der afslutter vognen. Afkort evt. "pudens" monteringsstang.

Nu skal printpladen "renses". Dioder og kondensator mv. fjernes. Bøjlerne til strøm og motor fjernes naturligvis ikke.

Nu tages overdelen af og motoren tages ud. På begge sider af motoren sidder nogle små bøjler. Disse skæres til, således at det er muligt at lodde på dem, men tillige sådan, at der ikke er mulighed for kontakt mellem bøjlerne og stellet.

 MADSB4ny

Her er bøjlen forkortet (ved pilen), således at der ikke er mulighed for stelkontakt.
Der skal ikke loddes på denne side af motoren, hvorfor det ikke gør noget at bøjlen fjernes helt…

I den ene side af det kammer, hvor motoren er monteret, fjernes den tap der er med til at lave stelforbindelsen. Se nedenfor.

 DSBMA5ny

Metaltappen fjernes – på billedet herover er tappen fjernet (se sort omrids)

 DSBMA6ny

Motoren har derefter ingen stelforbindelse – bemærk, at der på denne
side af motoren skal være bøjle nok til at den orange ledning kan loddes på.

Nu er printpladen "renset" og motoren er fri af stelforbindelsen. Så er vi klar til at lodde dekoderen i. Det er vigtigt at den orange ledning ikke forkortes, idet en kort ledning vil besværliggøre vedligeholdelse af motor efterfølgende.

Dekoderens orange ledning loddes direkte på motoren, dér hvor stelforbindelsen var før. Husk at trække ledningen gennem overdelen inden lodning - ellers kan man ikke montere overdelen ordentligt igen.

 DSBMA7

Orange ledning trækkes gennem overdelen før lodning

DSBMA8

og loddes direkte på motoren!

Nu er der kun tre ledninger tilbage. Overdelen sættes på undervognen og dekoderen monteres i bagenden, hvor der er lavet plads til det. Printpladen sættes fast - bemærk at de to metalbøjler monteres korrekt. Den ene i direkte berøring med motor og den anden i berøring med den bøjle, der kommer fra skinneforbindelsen (isoleret fra motoren med et stykke plastik).

Nu skal de sidste ledninger loddes fast.

 DSBMA9

Det er vigtigt at printpladen bevarer sin fulde længde (selvom lysfunktionen ikke bruges) Den yderste del af printet
sidder mellem to stykker overdel. Dette bevirker, at såvel motor- og skinneforbindelse i den ene side holdes på plads !

1) Den grå ledning loddes på den midterste del af printpladen - den del hvor bøjlen direkte til motoren er monteret.
2) Den sorte ledning loddes til stelforbindelsen - den ene skinneforbindelse.
3) Den røde ledning loddes på den yderste del af printpladen - den del hvor bøjlen til den anden skinneforbindelse er monteret.

Husk som altid at måle med multimeteret inden dekoderens montering. Nu er DSB MA sølvpilen klar til digital drift!

DSBMA10

Slutteligt skal det understreges, at ovenstående fremgangsmåde virker på min sølvpil, men ikke er garanti for andres succes!

Rigtig god fornøjelse!