Udskriv

 

Det er ikke ret mange år siden, Danmark havde mange jernbanefærgeruter, både indenlandske og udenlandske til Tyskland, Sverige og Norge.

Den mest kendte er vel Storebæltsoverfarten, som knyttede banerne på Sjælland og Fyn/Jylland sammen i mere end 100 år. Dette sted var indtil for ganske få år siden et meget vigtigt jernbaneknudepunkt, en færgehavn som al jernbanetrafik mellem Sjælland og Fyn/Jylland skulle igennem.

Der har sejlet mange færger på overfarten i tidens løb. En af de sidste var

IC færgen Dronning Ingrid.

 

00102-2

"Dronning Ingrid" i Nyborg den 3. maj 1997. Foto Thomas Nørgaard Olesen.

"Dronning Ingrid" blev bygget i 1978-1980 som den første af tre ens IC-færger, der blev bygget som beskæftigelsesprojekter. Bygningen skete på Helsingør Skibsværft. De to andre færger, "Kronprins Frederik" og "Prins Joachim" blev bygget i Nakskov. Færgerne kostede beskedne 180 mill. kr. stykket.

Med disse færger forlod DSB den hidtil gældende standardbredde på færgerne på 17,7 meter, som var dikteret af bredden over skovlhjulene på de første hjulfærger i 1883.

De nye færger, som blev firesporede, blev 152 meter lange og godt 23 meter brede, så der måtte bygges helt nye færgelejer i både Nyborg og Korsør. Færgerne havde en bred agterport, som kunne åbnes, men den er aldrig blevet brugt.

Færgerne var i brug indtil 1997, hvor de blev overflødige, da den faste forbindelse over Storebælt blev åbnet. Da havde de forlængst tjent sig selv ind.

"Kronprins Frederik" og "Prins Joachim" sejler nu efter en ombygning, hvor bl.a. agterporten blev lukket, på Gedseroverfarten.

africamercy

"Dronning Ingrid" blev solgt til et engelsk rederi, som byggede færgen om til hospitalsskib.

 


Modellen.

PICT0004600

Enhver modelbane med respekt for sig selv må naturligvis have en jernbanefærge.

De kan laves i alle størrelser. Jeg havde i forvejen færgerne Fyn og Sprogø, men drømte om en af de helt store, og valget faldt på IC-færgen "Dronning Ingrid", dels fordi det er en meget flot færge, dels fordi der kan være så meget om bord. 18 B-vogne og 2000 passagerer kunne den have ombord på en gang.

I januar 1998 var jeg en tur i Nyborg og havde heldigvis gennemfotograferet "Dronning Ingrid" og "Prins Joachim", som var lagt op i og ved færgelejet, så jeg havde et godt overblik over færgens udseende og detaljerne.

Jeg fik fat i et sæt 1:100 tegninger fra Scandlines og fik en kopianstalt til at kopiere dem ned i 1:160 og så gik jeg i gang. Jeg fik god bistand af Frands Frandsen, som til sidst mente, at jeg vist bare gik i vejen og derfor stort set overtog byggeriet.

1. Bunden.

I første forsøg udskar jeg en bund i spånplade, men den virkede for voldsom og ville gøre færgen for tung. Frands fik fat i noget tykt pap og byggede en dobbeltbund. Først "underbunden" - 6 mm tyk - som færgen står på, og så vogndækket. I mellemrummet mellem de to bundplader ligger ledningerne til skinnerne. Ledningerne kommer ud i stævnen og vil være skjult i færgelejet.

ingrid2

Færgen måler 96 cm og har ca. 4 meter spor på dækket. Der er 4 spor på færgen. Skinnerne er Peco flexskinner, som er limet på bunden. Derefter er der fyldt ud med tyndt pap mellem skinnerne, så det ligner vogndækket mest muligt.

Der er separat strømforsyning til hvert spor, så alle spor kan betjenes særskilt. Det er derfor muligt at køre to tog til eller fra borde samtidig, akkurat som i virkeligheden.

 

ingrid5

Bovporten kan åbnes, så der er fri adgang til vogndækket.

Bovporten er lavet af et stykke messingplade, så den kan holde formen. Der er klæbet tyndt pap udenpå, så den ligner resten af færgen. Den er fæstnet med to små hængsler.

Agterporten kan ikke åbnes.

På langs af færgen midt på vogndækket er der en "midterbygning", som i virkelighedens verden rummer trapper, elevatorer og forskellige installationer. Forrest på denne "midterbygning" sidder rangerkommandoposten, hvorfra styrmanden leder kørsel til og fra færgen.

Den er også lavet af kraftigt pap, som ikke vejer ret meget, men alligevel kan støtte og bære overbygningen.

2. Overbygningen.

Færgens overbygning er også lavet i pap. Her er brugt 2 mm pap.

ingrid8

Jeg havde indkøbt store stykker plastcard til formålet, men pappet var nemmere at arbejde med. Sider og endestykker blev skåret ud, malet og forsynet med vinduer. Vinduerne er ikke skåret ud, men malet på med en tuschpen og en skabelon. Det ville være alt for stort et arbejde at skære alle vinduerne ud, og jeg synes, at de påmalede ser godt nok ud.

Derefter blev overbygningen samlet. Den er lavet som to kasser oven på hinanden, som er sat på en kraftig bundplade. Under bundpladen sider fire "styreklodser", så overbygningen sidder rigtigt på bunden.

 

ingrid12

Prøveopstilling af overbygningen

Egentlig skulle færgen ikke have nogen særlig detaljering, men Frands ville have det hele med, og han lavede derfor diverse udstyr.

redning1

redningsbåde

Redningsbådene er fra Billing Boats. Bådene derfra er med afskåret bagende, så vi måtte skære to både over på midten og sætte forenderne sammen.

                        redning3  redning4

 redningsflåder

Redningsflåderne er lavet af plastrør, som er skåret i passende længde. Enderne er plastskiver lavet af plastcard med en hultang. De langsgående wirer, som holder flåderne, er tynd strip. Der er ialt 90 flåder.

redning2

gummibåd

Gummibåden er lavet af et plastrør, som er bøjet i facon, hvorefter bunden er sat på.

 

kran1

kran2

lastekraner

Kranerne er lavet af forskellige stykker plastcard og strips og monteret på en lille plade.

På for- og agterdæk er der forskellige udluftningshætter, ankerspil etc. De er lavet i plastcard og limet på.

 

staaaevn10

Forstavnen med detaljer. Til højre rangerkommandoposten.

 

agter11

Agterstavnen med detaljer.

 

                         skorsten   mast1 

                         mast2   front

Master og skorsten er lavet af plastcard. Gelænderne er loddet op i messingtråd.

Færgen, som er ret let og nemt kan flyttes, er lavet således, at overbygningen kan fjernes. 

PICT0009x

 

Derved er der fri adgang til vogndækket, hvis uheld skulle ske. Af hensyn til stabiliteten er de to yderste dæk, henholdsvis i stævnen og agterstavnen fastgjort på underdelen, så det kun er selve "huset", der løftes af.

total13

PICT0007x

 

Og så er færgen klar til indsats frem og tilbage over Storebælt.

3. Færgeklappen.

 

Storebelt

IC 171 rangeres ombord i Korsør 13. april 1985.

Adgang til færgen har man selvfølgelig via færgeklappen, som er 52 m lang, svarende til 32½ cm i skala N. Nærmest land er klappen 9 meter (5,62 cm) bred, medens den yderst er 10 meter (6,25 cm) på grund af sporskifterne.

 

ferry_02

IC3 kører fra borde 7. maj 1997. Foto Erik Hjelme.

Virkelighedens færgeklap er todelt, så den kan "knække" midtpå, så vinklen mellem landjorden og færgedækket kan blive mindst mulig.

Da min færge skal ligge stationært i lejet, har jeg lavet min klap i et stykke.

klap1

Jeg har lavet klappen af et stykke plastcard, som jeg så har limet skinner og sporskifter på.

Der er 4 spor på færgen. De kommer fra to spor på færgelejet, som via 2 sporskifter deler sig ud på vogndækket. På forbilledet ligger skifterne i klappen, medens hjertestykkerne ligger på færgen. Sporskifterne er reelt skåret over.

ferge14 

overgangen fra klap til færgedæk. Nyborg 11. januar 1998.

Jeg skar derfor 2 Peco sporskifter over på samme måde, og det virker fint.

Skifterne sidder så på klappen med et drev nedenunder. Når færgelejet er færdigt, er drevene skjult.

Eneste problem her er Peco-drevene, som kræver over 1 amp for at trække. Jeg håber at kunne finde drev, som er mindre strømslugende.

klap2

klap3

Hjertestykkerne sidder altså på færgedækket. Det kræver, at klappen sidder nøjagtigt på stævnen, men da færgen som nævnt skal ligge fast, er det ikke noget problem.

Stævnen kan åbnes og lukkes. Da den normalt vil skulle stå åben, er den forsynet med to stænger illuderende hydraulik, som holder næsen oppe. Stængerne er løse og skal fjernes med håndkraft, hvis man skal lukke.

Klappen skal selvfølgelig have bjælkebund, gelændere mv, men det kommer, når den bygges ind i færgelejet.

4. Færgelejet.

 

NYB5

Dronning Ingrid i leje 4 i Nyborg 1996. Foto Per Torp www.aafoto.dk.

Tilbage er så bygningen af selve færgelejet. I Nyborg var der fire parallelle opstillingsspor på hver 250 meter, dernæst en diamantkrydsning og så selve færgeklappen, som var ca. 52 meter lang. Skal det hele laves skalatro, bliver hele lejet med færgeklappen på 32½ cm, Pecos diamant på 50 cm og opstillingssporene på 156 cm ialt ca. 3½ meter inkl. færgen. Det har jeg ikke lige plads til, så sporene bliver noget kortere og krummer, så jeg kommer ned på ca. 2 meters længde.

Men det må vi vende tilbage til.

 

Læs mere om IC-færgerne her:

DSB Bladet 1980 nr 6.
Signalposten:
årg. 1981 nr. 4
årg. 1984. nr 4.
IC-færgerne kan ses "live" på videofilmen "Jernbaneforbindelsen Nyborg - Korsør" (KOW-film august 1997)