Udskriv

 

spwm-logo2007_212px

 

Så blev det igen messetid i Nürnberg, hvor den årlige International Toy Fair slog dørene op den 5. februar 2009 til en uges udstilling og messekiggeri.

Også jeg var på plads i køen ved døren sammen med Martin Wilde og resten af pressen efter at være kommet til Nürnberg en times tid før åbningen efter en lang natlig togtrejse.

Udstillingen åbnede i krisens tegn, ikke mindst inden for modeltogsbranchen, idet den største eller i hvert fald meste kendte koncern Märklin, som også omfatter Trix og LGB, standsede betalingerne kun få dage før messestart, idet kreditterne var opsagt og underskuddet enormt.

Det var til det sidste usikkert om den absolut største stand i hallen overhovedet ville åbne, men da messen startede, var Märklinfolkene på plads og tog imod, om ikke med de bredeste smil man har set, så i hvert fald med god professionalisme og den venlighed, som kunderne kunne forvente.

På messen mødte jeg Viggo Hejlesen fra Vejle. (Faktisk mødte jeg ham allerede på perronen i Kolding, da jeg drog af sted og vi fik en lang og hyggelig snak undervejs).

Viggo Hejlesen har tidligere drevet "Trinbrættet" i Vejle, og kunne fortælle, at han genåbner forretningen efter en periode som pensionist. Der er åbningsreception den 14. februar 2009 kl. 10.00 på Bleggårdsvej 14 i Vejle.

Nå, messen rummede næsten alle de sædvanlige aktører plus en del nye firmaer, og der var meget at se på, uanset om man var til skala 1, skala Z eller noget der imellem.

Gamesontrack

På en lille stand for firmaet "Gamesontrack" fangede teksten" Har du talt med dit tog i dag?" min opmærksomhed og jeg kiggede på, medens en mand kommanderede rundt med et par tog på en lille bane.

Det usædvanlige var, at han blot talte ind i en lille mikrofon i sit headsæt, "T-2-2 drej", "Odin frem", "stop alle" osv. så lystrede lokomotiver og sporskifter. Ganske morsomt., og det virkede.

IMG_1881x

En af repræsentanterne, en venlig og sød pige, forklarede med stor entusiasme om firmaet og funktionerne og demonstrerede systemet.

Gamesontrack er et Holstebro-firma og altså pæredansk. Systemet er udviklet til digitale anlæg og består af et headsæt og noget software. Gennem en PC, som forbindes med den digitale styreboks kan man så indtale kommandoer, som oversættes til det digitale system.

Gamesontrack kan bruges, uanset hvilket digitalt system man bruger, Uhlenbrock Intellibox, Fleischmann Twin- Center, ESU, Märklin digital eller hvad det hedder, og uanset om anlægget er toleder eller treleder, H0, N, Z, 1, eller hvad man nu har.

Programmet skal kunne genkende stemmen, og programmet er fra producenten trænet på mange (jeg tror de sagde 4000) personer og kan derfor stort set tages i brug fra æsken. Og så koster systemet ikke mere end et par godsvogne eller tre.

Jeg foreslog, at der kom et tillægsmodul, så konen ude fra køkkenet kunne kommandere "alle Stop - maden er færdig" og bossen grinede og fortalte denne historie:

Jeg sad i stuen og testede anlægget, men havde fuldt styr på, hvad toget foretog sig i bryggerset, hvor banen står, og styrede togene via min laptop, som blot var tilsluttet husets wireless. Bedst som jeg sad i stuen kom min søde hustru farende ind: "Hvorfor kører dit tog på banen, er du klar over at det fræser rundt?".

Jeg sad faktisk med mit headset på og talte: "Saturn frem ni nul", men da hun kom farende ind satte jeg trumf på: "Saturn horn til!" og selv gennem bryggersdøren kunne vi høre, at den tudede. Og derpå: "Saturn Stop! Mikrofon fra". Man har kun det sjov man selv laver. Og somme tider er det ret morsomt!

Programmet kan i øjeblikket fås til tre sprog, dansk, tysk og engelsk, men flere er på vej. Der havde været stor interesse, fortalte bossen, og medens jeg stod på standen, kom der en gruppe svenske forhandlere, som var meget interesserede, så mon ikke vi snart får en version til dem Hinsidan også. Det skal nok blive en sællert.

Men der var meget andet at kigge på.

Trix og Märklin

Jeg var selvfølgelig inde hos Trix og Märklin for at se på sagerne, især selvfølgelig skala-n, som er Trix' afdeling.

IMG_1564x 

En af de mange vitriner på Märklin/Trix standen.

Märklin fylder 150 år i år, medens Trix fylder 50, og der var gjort meget ud af udstillingerne og mange nye modeller - vistnok mere end 400 - var udstillet.

 

IMG_1704x

IMG_1705x

Märklin havde som altid et stort og flot anlæg med, men der var ikke noget skala-n anlæg denne gang.

I en af montrerne stod den danske My 1103 omgivet af varianterne fra Ungarn, Luxemborg og Belgien.

 

IMG_1570x

Kat. nr. 12267 DSB MY 1103.

 

IMG_1582x

Kat. nr. 12270 MAV M 61

 

IMG_1813x

Kat. nr. 12269 CFL Reihe 1600

 

IMG_1812x

Kat. nr. 12268 SNCB reihe 54

Det er den velkendte model med pukkel på taget.

De mange vognsæt var også med:

 

IMG_1565x

Kat. nr. 15273 sæt med 5 tankcontainer vogne "Hoyer".

 

IMG_1566x

Kat. nr. 15278 sæt med 5 containervogne "Hangartner".

Det kan måske virke lidt i overkanten at købe et sæt med 5 Hangartner-vogne, men da mit tog på vej hjem holdt i Fulda, drønede et godstog med 21 Hangartner-vogne igennem stationen på vej sydpå, så vognene kan altså køre mange sammen.

IMG_1568x

Der var også en smagsprøve på de to tankvognssæt kat. nr. 15274 Wascosa og kat. nr. 15275 VTG/Eva, som hver kommer med 5 tankvogne.

Godsvognssættet "Alpentransit" kat. nr. 15277 var repræsenteret med tre vogne

 

IMG_1575x

En presenningvogn litra Rils

 

IMG_1696x

en containervogn litra Sgs

 

IMG_1695x

og en åben vogn litra Res

Lint-togsættet kommer i bemaling fra Abellio

 

IMG_1578x

Kat. nr. 12592 Lint fra Abellio NRW GMBH.

Linten må gerne komme i en dansk udgave.

I Ho havde Märklin/Trix flere danske modeller.

 

IMG_1562x

Märklin kat. nr. 27732 Lint fra Vestsjællandske lokalbaner og kat. nr. 46455 Kosangas tankvogn.Linten er efter skiltene at dømme på vej mod Slagelse.

IMG_1789x 

Trix Kat. nr. 24545 Et sæt med tre vogne litra Rs med vindmølledele.Møllen kan samles og stilles op, hvis man ønsker det.

 

IMG_1701x

Kat. nr. 88632 DSB My 1142

Og så var der endnu en dansk nyhed, nemlig en My i spor Z. Meget sød.

 

 

Märklin kunne også fremvise nyheder til det svenske marked, fire lokomotiver og tre vogne.

Lokomotiverne er

 

IMG_1560x

Kat. nr. 37416 SJ Rc3 nr. 1057

 

IMG_1561x

Kat. nr. 36602 Hectorrail Traxx 241 003 Organa

Herudover kommer diesellokomotivet T 44 i 2 udgaver. Dem så jeg ikke på standen, så her er billederne fra kataloget::

 

t44-1

Kat. nr. 37940 SJ T44 nr. 376 i orange/blå bemaling

 

t44-2

Kat. nr. 37941 SJ t 44 i moderne blå bemaling.

Vognsættet katalog nr. 48811 indeholder:

 

IMG_1584x

Nordwaggon kugletankvogn SJ UC 74 900 5 400-5

 

IMG_1585x

skydevægsvogn SJ Shimmns 466 8 115-1

 

IMG_1586x

S-GC Eanos 537 5 015-8 med tømmer

Arnold/Lima/Hornby/Rivarossi

Hornby-gruppen havde ikke meget nyt at byde på denne gang.

 

IMG_1820x

Kat. nr. HN6062 to patinerede SBB Eaosvogne

 

IMG_1822x

Kat. nr. HN6066 med to gule SBB Ucs silovogne fra "Jura Cement".

IMG_1825x

På N-anlægget kørte bl.a. de tidligere udsendte Arnold-silovogne.

I H0 kunne Rivarossi fremvise en Breuer rangertraktor, Klædekabet, i to udgaver,

 

IMG_1886x

Kat. nr. ??, en grøn italiensk version,

 IMG_1889x

Kat. nr. HR 2115, en orange udgave fra WLE, Westfälischen Landeseisenbahn.

Hobbytrain

Her var sporstoppemaskinen, som allerede er kommet på markedet, det tilhørende vognsæt og mandskabsvognen fra Elektrotren.

 

IMG_1633x

Kat. nr. H 23500 Sporstoppemaskine.

Vognsættet kat. nr. H 23809 består af tre fladvogne med last::

 

IMG_1634x

med skinner

 

IMG_1635x

med skærver

 

IMG_1635xx

med grus

 IMG_1636x

Elektrotren kat. nr. E7514 Plasser & Theurer mandskabsvogn

Hobbytrain kommer med en lile banetrolje. Den var ikke udstillet, så her som flere andre steder må vi nøjes med katalogbilledet:

 

23550

Kat. nr. H 23550 OBW banetrolje uden motor.

Hobbytrain laver også fire nye varianter af dobbeltbærevognene Sggnos 715:

 

IMG_1640x

Kat. nr. H 23711 DB med fire tankcontainere "Hoyer".

 

23707

Kat. nr. 23307 AAE med fire gule containnere "Die Post/Schweiz"

 

H23710_500

Kat. nr. H 23710 med 2 40' containerer fra Hamburg Syd

 

H23709_500

Kat. nr. H 23709 AAE med 2 20' containere og to tankcontainere "Bertschi"

Der var også nye udgaver i den åbenbart uendelige række af Taurus- varianter.

Ungarske Gysev kører med gule lokomotiver, ser det ud til.

IMG_1643x

IMG_1644x

Og i anledning af fodbold-EM har ÖBB malet et lokomotiv i de græske farver. Det ser nærmest ud, som om man har tværet malingen ud med fingrene, men det skal være sådan, her er forbilledet..

 

greece_taurus2x

Foto: Symeon Georgiadis 2007

 

 

 

Fleischmann

nohabxx

Nyheden herfra var selvfølgelig først og fremmest, at Fleischmann laver MY i 2010.

Der var ikke udstillet nogen model, der er endnu kun billedet i kataloget, men Fleischmanns danske repræsentant, Claus Aaltonen oplyste, at der vil komme mange varianter hen ad vejen, også til det svenske marked.

Det er muligt, at der vil komme nogle danske godsvogne samtidig med lokomotivet.

Jeg spurgte til Vestkraft/Herningværk-vognen, som der jo har været interesse for, og Claus Aaltonen kunne fortælle, at den er taget med i produktionsprogrammet og kommer, uden at han dog kunne oplyse nærmere om hvornår.

Fleischmann vil gerne lave danske modeller, men det skal være modeller, der også kan sælges i andre lande af hensyn til produktionsantallet, så ommalingsvarianter vil være nærliggende.

Blandt nyhederne var et sæt med fem Falns vogne fra WLE (Westfälische Landes-Eisenbahn)

 

IMG_1606x

Katalog nr. 852304 WLE godsvogne

Og det tilhørende lokomotiv

 

IMG_1846x

Kat. Nr. 726006 WLE Baureihe 223

Der var også et flot to-etages styrevogntog fra Sihltal-Bahn i Schweiz:

 

IMG_1607x

Kat. Nr. 775302 lokomotiv Re 450, 815382 Styrevogn litra Bt, 815402 og 815403 to personvogne litra B.

Til Schweiz kommer et sæt med tre lukkede godsvogne litra Hbis.

 IMG_1629x

En vogn fra kat. Nr. 887301 Vognsæt litra Hbis SBB Cargo.

Fleischmann havde et meget stort og flot messeanlæg, hvor togene susede rundt ind og ud mellem hinanden, og der var mange af de seneste modeller med på sporet.

 

IMG_1609stor

Det imponerende anlæg. Klikbart billede..

 

IMG_1610stor

Maskindepotet. Klikbart billede.

 

IMG_1623stor

Her er forrest Crossrail- og SBB Cargo containere. Klikbart billede..

De farvestrålende vogne i baggrunden er biltransportvogne fra GySev, et ungarnsk selskab.

Roco

Rooc, som efter sammenslutningen med Fleischmann har forladt skala-n og koncentrerer sig om H0, viste mange nyheder, blandt andet en serie moderne lokomotiver.

 

IMG_1620x

Kat. nr. BR 185 fra Crossrail

 

IMG_1621x

Kat. nr. BR 185 fra Crossrail, hvid.

Der var også et sæt med tre flotte silovogne fra SBB. Kvaliteten ser ud til at være i orden.

 

IMG_1618x

Kat. nr. 66012 tre pulversilovogne SBB

Blandt nyhederne er også to danske vogne, som jeg ikke så på standen og må tage fra kataloget:

hims 

Kat. nr. 66925 DSB Hims med bremseplatform

 

ika

Kat. nr. 56116 DSB litra IKA kølevogn.

 IMG_1630x

 og så denne kran, som er digitalstyret.

 

 

DM-Toys

IMG_1727x

DM-Toys, som ejes af Daniel Mrugalski, havde en lille stand, hvor firmaet viste de seneste nyheder i 1:160, selvfølgelig især firmaets hovednyhed en meget flot byggekran, som kan fås i flere farver, rød, blå, gul, orange og grå.

 

16001-rot-1x

Kat. nr. 16001 Byggekran

Kranen, der leveres som byggesæt, er ret let at samle, fortalte Daniel Mrygalski. Delene, som alle fremstilles i Tyskland, passer nøje sammen og samlingerne kræver kun en lille klat lim. Kranen er bevægelig og står i balance med en lille kontravægt, akkurat som forbilledet.

 

IMG_1735x

Komatsu gravemaskine

 

IMG_1729x

Gravkoen i arbejdet på dioramaet.

DM-Toys har også et stort udvalg af entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner,

 

Stralis-rot-1x

Iveco Stralis 560 trækker

og sættevognstrækkere af forskellige fabrikater, bl.a Iveco og Renault.

Firmaet er internetbaseret og sælger via hjemmesiden www.dm-toys.de, hvor firmaets katalog kan hentes som pdf-fil.

ACME

IMG_1666x

Det italienske firma ACME havde ikke noget nyt i skala-n, men viste det nye EA lokomotiv i H0, som laves i samarbejde med Tog & Tekno i Ålborg.

Særligt af interesse for dem, der kører moderne jysk i H0, kan det fortælles, at A.C.M.E. har tre tjekkiske personvogne i eksakt 1:87 med i kataloget. Helt præcist en vogn med 1. klasse, en vogn med 2. klasse og en spisevogn. Lige netop de tre vogntyper, der indtil 2007 kørte i det efterhånden legendariske "Pragtog" mellem Århus - Berlin - Prag.

Toget forsvandt ud af køreplanen i december 2007 til fordel for en ICE-forbindelse Århus/København - Berlin, men kan nu genopstå på modelbanen. Hobbytrade leverer som bekendt den blå ME, der var trækkraft mellem Århus og Padborg.

Det er i øvrigt interessant at se, hvordan det sydeuropæiske marked boomer med nye modeller og fabrikanter som A.C.M.E. og ViTrains samt mere gammelkendte som Rivarossi, Roco og Electrotren.

Det er ikke kun i Skandinavien, der er gang i mange nye modeller. Modelbanefolket i Italien, Frankrig og Spanien får også mange nye spændende modeller i disse år. Efter sigende skyldes det ikke et stort marked, men at de nye fabrikanter, ligesom vore danske, får modellerne fremstillet i det billige land Kina, og derfor kan nøjes med væsentligt mindre serier, for at få dækket udviklingsomkostningerne til de dyre forme. På den måde får vi spændende modeller til vores internationale eksprestog og fine nye godsvogne til de danske modelbaneanlæg, udover de gammelkendte tyske.

Hobbytrade

Hobbytrade, der også i år havde en flot stand sammen med ESU, viste flere nyheder og et udsnit af produktionen. Der var selvfølgelig D-maskiner og danske vogne, herimellem

 

IMG_1841x

den kommende TH grusvogn, "undervandsbåden" .

 

IMG_1838x

og den flotte silovogn fra Vejle Dampmølle.

 

IMG_1839x

Også MT-lokomotivet var på plads i vitrinen.

Blandt nyhederne sås flere skandinaviske MZ-lokomotiver

 

IMG_1832x

TGOJ Stena TMZ 1410

 

IMG_1833x

TGOJ Stena TMZ 1419

 

IMG_1835x

NSB Baneservice Norge

 

IMG_1837x

Banetjenesten MZ 1408

Der er ikke planer om at gå ind på N-markedet kunne Hobbytrade oplyse, så er det afklaret.

Heljan

Heljan viste de flotte damplokomotiver

 

IMG_1593x

DSB litra E

 

IMG_1595x

SJ litra F

 IMG_1598x

Der var også en samling engelske lokomotiver i spor 0

 

IMG_1853x

og så denne prototype på et svensk rangerlokomotiv, vistnok SJ T21

KM1 Modellbau

IMG_1670x

KM1 som laver modeller i spor 1, viste det tyske togsæt V 11.5 BR 601, som var forbilledet for de danske MA-lyntog, og nogle flotte damplokomotiver, som kørte frem og tilbage på standen for fuld damp, bogstaveligt talt.

 

 

Kombimodell

IMG_1717x

Kombimodell viste de schweiziske postcontainervogne fra Creanorm, som har vakt stor glæde i hjemlandet.

Som nyhed i skala-n annoncerede Kombimodell under det amerikansk inspirerede slogan "Yes we caN", at firmaet nu kommer med containerbærevogne litra Sdgnns T4.1 fra Hupac.

Vognene kommer både som enkeltvogne kat. nr. 40320, og i et sæt med tre vogne, som har forskellige numre, kat. nr. 40328.

 

IMG_1720x

Her er vognen som H0-model.

Epoke Modeller

 

IMG_1592x

Kat. nr. D10200 HBS SM 12

Per Møller Nielsen fra Epoke Modeller fremviste blandt andet de nye skinnebusser og fortalte, at salget går fint. Det er især 3-skinne modellerne, som sælger godt for tiden.

Epoke forventer ikke at komme med rullende materiel i skala-n, idet omkostningerne ved produktionen skønnes at blive for store i forhold til det forventede salg. Derimod kommer der nok flere bygninger og andet tilbehør, som er billigere at fremstille i mindre serier.

 

IMG_1590x

Nr. Asmindrup, station der ligger på Odsherredsbanen, Holbæk - Nykøbing Sj.

Bygningen ses i den originale udgave med åben loggia. Senere blev den ombygget ved at loggiaen blev inddraget i bygningen. Samme type stationsbygning findes i Højby, Grevinge, Fårevejle, Gislinge og Mårsø på samme privatbane.

Peco

 

IMG_1662x

Kat. nr. SL-E399F

Det engelske firma, som især laver skinner, havde som skala-n nyhed et forskudt eller asymetrisk trevejssporskifte i code 55.

Denne type sporskifter var i almindelig brug herhjemme på mange stationer og vil være en kærkommen nyhed til mange anlæg, vil jeg tro. 

IMG_1882x

Er man til dampdrift er der også denne slaggegrav til maskindepotet. Det er ikke nemt at se på billedet, men stykket mellem skinerne er forsænket, og der er en lille trappe ned i hver ende.

 PICT0039x

Princippet kan ses på dette billede fra Randers.

Ladegüter Bauer

IMG_1676x

Bauer havde igen i år en række nyheder til skala-n.

 

IMG_1677x

stålplader

 

IMG_1678x

diverse metaldele

 

IMG_1683x

Bauer havde et stort diorama med titlen "Trotz Wirtscaftskrise - wir schaffen Platz für Neues..."

 

IMG_1684stor

Klikbart billede.

Her var blandt andet dette hus under nedrivning. Megt flot lavet.

Der var selvfølget meget andet på messen, spor 0, spor 1, smalspor, sporvogne, bygninger, tilbehør, digitalteknik og ikke mindst skala TT, som har vundet meget frem de senere år.

Det er umuligt at få alt med, men her er til slut et billede fra Tilligs stand.

IMG_1657x

Tillig, som er en af de store i TT, viste dette NOHAB Strabag lokomotiv, som her har en lille DSB værkstedsvogn i baggrunden.

That's all, folks.