Udskriv

En gammel historie

af Lars Lindhard

For nylig kom jeg til at købe et gammelt nummer af "Hobbybladet", nemlig nr. 92 fra februar 1968. Anledningen var en lille artikel om en mælkevogn.

Artiklen var udmærket, men mere interessant var følgende læserbrev i bladet:

1968

Som det kan udledes, var udvalget af danske signaler i skala-n ikke stort dengang, men selv om Hobbybladet ikke ville bruge plads på en signaltegning, så kom der da et råd, nemlig at tilpasse et tysk signal.

 

b2_1

Arnold Rapido hovedsignal kat.nr. 0760.

Arnolds signal nr. 0760 (senere nr. 7600) var et lidt klodset daglysssignal, men hvis signalpladen blev afrundet som foreslået, kunne signalet faktisk godt minde om et dansk signal - i hvert fald efter den tids standard.

Nu om dage er der lidt flere muligheder for daglyssignaler, selv om udviklingen ikke kan siges at have gået med syvmilestøvler. Der har været færdige signaler på markedet, men de fås ikke mere, og vi skal derfor - igen - bygge selv, men der findes dog brugbare byggesæt fra Raes på markedet.

En oversigt over skala-n signalerne kan ses her.

Med armsignaler er det lidt vanskeligere. Også her skal vi (om-) bygge selv, men det kræver lidt snilde.

En mulighed er Viessmanns armsignaler katalog nr. 4400 og 4401/4402, men det er ikke så nemt, især ikke med 4401.

 

4500

signal kat.nr. 4400.

45024501

 "kør"                       "Kør igennem"
Signal 4401.

Signal 4400 har en kun en enkelt signalvinge, medens 4401/4402 har to. Signalerne er tyske og har altså tyske signalarme, men de fungerer også "på tysk", og armene bevæger sig derfor ikke ligesom de danske. Der skal altså "mosles" lidt med signalerne og flyttes rundt på nogle ting for at fordanske dem. Det vender jeg tilbage til senere.

 

signalarme

Signalarme fra Freja Modeltog.

Danske signalarme kan fås fra Freja modeltog. De passer desværre ikke umiddelbart til Viesmann-signalerne, men kan tilpasses.

En udmærket vejledning til ombygning af et Viessmann-signal med en enkelt signalarm kan findes på "Høng Tølløse Model Jernbane"'s hjemmeside.

Skarpsindige læsere har måske regnet ud, hvem "Hr L.L. fra Løgstør" er.

Hvis ikke kan jeg tilføje, at han efter det oplyste stadig interesserer sig for skala-n, og er flittig skribent på denne hjemmeside. Han havde i øvrigt glemt alt om læserbrevet indtil det uventede gensyn godt 38 år efter....