Udskriv

 Dampfærgen "Christian IX"

I årene efter 1900 steg godsmængderne på Storebælt så meget, at det blev nødvendigt med endnu en jernbanefærge.

Statsbanerne fik derfor i november 1908 leveret dampfærgen "Christian IX".

 

chrix-5

Dampfærgen Christian IX på vej ind i lejet i Nyborg med lyntog.(arkiv DJK)

I modsætning til de andre færger, som var hjuldampere, var den nye dampfærge en skruefærge - den første på Storebælt.

Den havde en moderne og smagfuldt indrettet passagerafdeling og som noget helt nyt en salon over dækket, hvor man - dog ikke 3de klasses passagerer - kunne nyde udsigten under turen. Færgen måtte medtage 1200 passagerer.

 

chrixdek2

Besætningen på dækket 1910. (Korsør lokalhistoriske arkiv)

Færgen havde på det åbne dæk to spor, som løb sammen i begge ender ligesom på de gamle hjulfærger, og der var lagt planker mellem sporene, så færgen om nødvendigt kunne overføre automobiler.

Og som noget nyt var færgen forsynet med trimtanke, så man kunne sætte en hel vognstamme ind på et spor ad gangen, uden at færgen krængede.

 

chrix-3

Christian IX på vej over bæltet (arkiv DJK).

Christian IX sejlede i begyndelsen altid fremad fra Korsør til Nyborg og altid baglæns den anden vej.

Imidlertid gav det problemer, at skruerne var forrest ved indsejlingen til Korsør, idet der skabtes så kraftige strømhvirvler, at lejerne blev ødelagt, så det blev besluttet, at færgerne fremover altid skulle anløbe lejerne med forenden.

 

chrix-6

Christian IX i leje 3 i Nyborg (arkiv DJK)

Agterenden blev derfor i 1926 bygget om, så sporene sluttede parallelt i to stopbomme. Dette gav en forøgelse af sporlængden på dækket fra 143 m til 157,2 m. Christian IX kunne således overføre ca. 20 almindelige godsvogne.

 

sunket

Christian IX står på grund maj 1940. (Jernbanemuseet).

Færgen blev ombygget i flere omgange, bl.a. efter at være minesprængt i maj 1940, hvor den sank i Storebælt og efter at være brugt af den tyske hær til transporter i Norge i 1944-1945, hvor færgen blev næsten ødelagt.

 

chrix-2x

Christian IX på vej ind til Nyborg (arkiv DJK)

Herefter sejlede færgen igen på Storebælt, fra 1960 dog kun som godsfærge. Christian IX blev udrangeret i 1964 og solgt til Sverige, hvor den sejlede en kort tid som bilfærge til Øland under navnet Borgholm, inden den blev hugget op i Ystad i 1965.

Se en video om en af de sidste ture over bæltet her.

Christian IX fik en stort set identisk søsterfærge "Odin" bygget i 1910 og udrangeret i 1948.


 Modellen

PICT0034x

Her er altså mulighed for en rigtig epoke 2-3 færge til modelbanen

Frands Frandsens Fantastiske Færgeværft har bygget færgen i skala 1:160

Tegninger til færgen findes i bogen "Storebæltsoverfarten i 100 år", og fotos er indkøbt fra DJKs arkiv.

Færgen er bygget af pap og bygges i tre afdelinger, først underdel med vogndæk, så sidehuse og til sidst overbygninger med rigning.

Her er målene:

mål i mm. 1:1 1:160
længde 88900 555,6
Største bredde 17770 110,6
Bredde på spant 14800 92,5
Sporlængde efter ombygning 157200 982,5

 

Underdelen: 

PICT0003x

Underdelen uden dæk.

Underdelen er forstærket med spanter. Her under dækket skal ledninger til skinnerne gemmes.

 

PICT0001x

Vogndækket er påsat.

Sporsammenfletningen er taget fra et sporskifte. Den er umiddelbart en smule skæv, da det ene "ben" på udfletningen er lige, men skinnerne kan ret nemt bukkes på plads.

Sidehusene:

Sidehusene er to lange kasser på hver side af sporet. De dækkes af en plade, som er dækspladen for overdelen.

 

ch5

Her er forenden med sammenfletning og de endnu løst påsatte sidehuse.

Overbygningen og detaljer:

Det er ikke nemt at se de forskellige detaljer på tegningen, så det er godt at have billeder af færgen fra mange forskellige vinkler.

Skorstenene, som er aflange, går også på modellen helt igennem til underdelen.

Overbygningerne er to kasser, en i hver ende, med et åbent dæk imellem. På dette dæk er redningsbåde og skorstenene, samt forskellige udluftningsrør.

 

PICT0001a

Forreste overbygning inden detaljering.

 

PICT0039x

og her er den færdige overbygning sat på plads

Overbygningen støttes med en række stivere, der går fra sidebygningerne og skråt op til dækket ovenover. Det er over vogndækket, så husk lige at sikre, at der er fornødent fritrum til vognene.

Der er 4 store redningsbåde på færgen, 2 på hver side. Herudover er der to mindre redningsbåde agter.

 

PICT0038x

midterdækket med skorstene, udluftningsrør og redningsbåde.

 

PICT0024x

Agterstavnen med stopbommene og redningsbåde. Stiverne til overbygningen kan ses.

Det hele er malet med almindelig maling fra Hunmbrol.

Passagerdækket er malet med en "ren" lys, brun farve, så dækket fremstår pænt og nyt, medens vogndækket er malet med en lidt mørkere og mere "snavset" farve.

Alle vinduer er malet på og plankerne på alle dæk er tegnet med tusch. Udluftningsrør og -ventiler samt lamper, radar og master er lavet af plaststrips.


Færgelejet:

 

PICT0019x

Havnens F-maskine sætter en stamme godsvogne ombord.

Lejet er opbygget med en lang og en kort mole. Også her er det hele lavet af pap.

Klappen består af to dele, et forstykke med sporskiftet og selve klappen.

PICT0030x

Sporskiftet er lavet af et langt Peco-skifte, hvor skinnerne er rettet til.

Skinnerne på klappen er lagt med gennemskårne flexskinner. Da skinnerne er gennemskårne, er det vigtigt hele tiden at kontrollere afstanden med en fast mål. Her brugtes en godsvogn, men det er nok bedre med en rigtig "skinnelære".

PICT0027x

Portalen er lavet af over 300 små stykker plast, som er limet på og skåret til et efter et, hvorefter det hele er slebet, pudset og malet. Metoden kan ikke anbefales til de utålmodige, oplyser værftet.


Kilder:
M. Nørgård Olesen: "Storebæltsoverfarten i 100 år". Herluf Stokholms Forlag.
Videofilm "Dampfærgen Christian IX (1908)" Jernbanemuseet.

 

21.02.16